Copenhell 2013: Solid lørdags-doom

Copenhell 2013: Solid lørdags-doom

Saturnus viste klassen på professionel vis lørdag eftermiddag på Copenhell - ingen dikkedarer, men bundsolid kvalitetsdoom, der dog ikke løftede sig det sidste stykke.

Kunstner
Dato
15-06-2013
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Det var passende nok, at Saturnus spillede om lørdagen på årets Copenhell; lørdag er over det meste af den vestlige verden jo trods alt opkaldt efter selvsamme Saturn, som Saturnus har taget navn efter … Lyder det, som om anmelderen træder vande? Det er desværre korrekt. Saturnus leverede en glimrende og velspillende præstation på festivalen, lyden var god, bandet var koncentrerede og professionelle og så ud til at nyde det, publikum var mødt talstærkt op og var på og så videre, men det er alligevel svært at skrive voldsomt meget om koncerten.

I forhold til den senest anmeldte koncert på Heavy Days in Doomtown, var detaljerne blevet finpudset, sætlisten var ændret en smule, og guitarerne var langt mere fremme i lydbilledet, end til omtalte, særdeles keyboard-prægede koncert. Saturnus fremstod med andre ord en del skarpere end til Heavy Days in Doomtown. Og Thomas A.G. Jensens growl er intet mindre end formidabelt. Til gengæld var den hyggelige stemning intakt, og det var måske også derfor, at koncerten ”bare” var virkelig god, uden at nå de allerhøjeste tinder.

En koncert med Saturnus handler i højeste grad om musikken, og ikke om image eller noget som helst i den dur. Det er på den ene side meget forfriskende i tider, hvor det er, som om samtlige nyere bands prøver at overgå hinanden i spektakulære sceneshow. På den anden side bliver det måske også en lille smule for flegmatisk, i hvert fald hvis man kigger på bandet, hvis nede på jorden-udstråling nok er sympatisk, men heller ikke forlener koncerterne med den nødvendighed og den stemning, der skal til, for at jeg kan leve mig 100% ind i bandets univers under koncerten. Det går med andre ord bedre hjemme på anlægget (hvor jeg har hørt og hører bandet meget).

Hvis man kiggede mod højre, kunne man se blæsten i træerne på Bakken, og der kom Saturnus’ stemningsfulde melankoli i langt højere grad til sin ret. Det skal dog ikke skygge for, at koncerten på mange måder var aldeles glimrende alligevel.