SRF '15: Billedet krakelerede
PopulærHar du også gået og manglet opskriften på hvordan man ødelægger sit eget festivaljob? Så læs med her.
2. Beast of Fire
3. We Were Not Alone
4. Bloodbath
5. In Time
6. Our Roads Must Never Cross
Alt skulle ellers være så godt for svenske Portrait. Omtalen var på plads og entusiasmen ligeså fra især transparentpåklædte forsanger Per Lengstedt, der foruden et omvendt kors under den gennemsigtige trøje bød på trve metalstyle med en velbørstet nakkefryns som selv Mille Petrozza må misunde ham.
Energien var på plads, og fra start var der ingen tvivl om at kvintetten havde glædet sig maksimalt til årets Sweden Rock på den fine ny teltscene. Der var fuldt blæs på fra første tone fra et heavymetalband, der har trasket alle tænkelige musikalske traditioner i genren igennem og både kan deres A, B og C når det kommer til scenetække og sangskrivning. For oplivende var det at opleve bandet fra Kristianstad give den alt hvad de tilsyneladende ikke havde på Metal Magic sidste år og i det svenske telt blev der så rigeligt kompenseret.
Alligevel syntes guitarist Christian Lindell at festen trængte til et ekstra spark lige i heavy metal løgposen og rent ind gik det også. En dåseøl, ironisk nok Sweden Rock-øllen 'Holy Spirit', blev åbnet og med passende fagter kastet ud til publikum hvorefter en god del blærerøvsguitar tog plads i kroppen på føreren af den fesengule fender, for Lindell har på flere niveauer kontrol over sit instrument.
Kort tid efter blev der dog en anelse furore på scenen og en stagemanager valsede ind med beskeder om dette og hint til bandet, hvis anden guitarist David Olofsson, der startede i bandet på bas i 2011 og et år senere greb guitaren, især så ud til at blive svært utilfreds med de uforståelige meldinger.
Det åbenlyse gæt var at Portrait blot havde opbrugt deres tid i spilleplanen, men det skulle vise sig, at der var andre og mere ondsindede løjer på spil. For Lindells autentiske rockattitude forankret i en enkelt ("jävla", hvis hvis du spørger Portrait selv) dåseøl havde det hidtil skjulte talent for at være målrettet mixerpulte. Således lykkes det den flydende Helligånd at ramme selvsamme under sit seje stunt, og et talent må det siges at være, men et ærgerligt ét af slagsen i denne sammenhæng.
Portrait måtte herefter simpelthen gå af scenen med uforløst sag, da mixerpultens følgende formåen kom tvivlen til gode for crewet, der ikke turde tage chancen med pulten, der godt nok stadig gav lyd fra sig, men efter alt at dømme ikke som forventet.
Surt for et band der havde lagt så rigeligt i kakkelovnen og indtil da havde præsteret og charmeret upåklageligt. Man må formode at der drikkes kvajebajere i øvelokalet i dette nu, men det bliver nok ikke en 'Holy Spirit'. Bedre held næste gang Portrait!
NB. Dåseølsbilledet er taget af Marko Kardum. Og ja, det var præcis den.