Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Taget blev løftet i Forum

Populær
Updated
Taget blev løftet i Forum
Taget blev løftet i Forum
Taget blev løftet i Forum
Taget blev løftet i Forum
Taget blev løftet i Forum

På tredje aften var Metallica spillet så godt ind i Forum, at de fik leveret noget nær den perfekte præstation.

Kunstner
Spillested
Dato
23-07-2009
Distributør
Genre
Trackliste
1. That Was Just Your Life
2. The End of The Line
3. For Whom The Bell Tolls
4. Wherever I May Roam
5. One
6. Broken, Beat & Scarred
7. No Remorse
8. Sad But True
9. Welcome Home (Sanitarium)
10. My Apocalypse
11. The Day That Never Comes
12. Master Of Puppets
13. Blackened
14. Nothing Else Matters
15. Enter Sandman
------------------
16. Helpless
17. Hit The Lights
18. Seek & Destroy
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Da Metallica gik på scenen torsdag aften til den tredje af i alt fem koncerter i Forum, var det klart fra første vers at drengene havde fået styr på stedet og dets publikum. Festen blev indledt med et par skæringer fra den nye plade 'Death Magnetic' og gik derefter over i en klassiker i form af 'For Whom The Bell Tolls', hvilket gav kuldegysninger hos denne anmelder. Efterfulgt af den østligt inspirerede 'Wherever I May Roam' stod det klart, at vi var inviteret til en fabelagtig koncert med det bedste materiale, leveret med energi og oprigtighed.

Der var glæde at spore hos både James Hetfield når han brølede udover publikum, og det smørrede smil på Lars Ulrichs ansigt var umuligt at tørre af. Manden var i sit es og nød hvert et øjeblik. Det gav sig også udtryk i hans trommespil og når man ser så oplagt et band, der samtidig spiller gamle klassikere som 'No Remorse' og 'Hit The Lights', og parrer det med legendariske 'Sanitarium' og 'Blackened', så bliver det ikke ret meget bedre.

Selvfølgelig var der også de faste indslag som 'Sad But True', 'Master of Puppets', 'Nothing Else Matters', 'Enter Sandman', 'One' og den afsluttende 'Seek & Destroy' komplet med badebolde og tændt lys i salen. Og selvom de sange er blevet hørt mange gange live efterhånden for undertegnedes vedkommende, så blev det ikke til de steder hvor man lige kunne få vejret, for publikum var gejlet sådan op, at stemningen var euforisk og det var umuligt ikke at lade sig rive med.

Jeg har været til en del Metallica koncerter efterhånden. Både de helt fantastiske (f.eks. Roskilde Festival '03 og Berlin '06) og de knap så fantastiske (f.eks. Parken '04 og Århus '07). Metallica d. 23. juli 2009 i Forum går i den første kategori. Sætlisten var intet mindre end perfekt. Energien og musikken var ligeså. Og så er det sgu svært at overbevise sig selv om, at man lige skal kaste bare lidt malurt i bægeret for ikke at virke alt for begejstret. Så det gider jeg ikke. Jeg vil tørt konstatere, at den aften aldrig bliver glemt. Fantastisk oplevelse, der varede ca. 2½ time. Det var ikke et sekund for langt. Tværtimod. Den kunne vi sagtens tåle i en "extended director's cut edition", der var et par timer længere.

Se Metallica spille Hit the Lights under tredjedagskoncerten lige her: