Tålmod betalte sig
Populær
NYHC-ikonerne i Madball fik samtlige supportbands til at blegne og ligne en flok glade amatører, da Amager Bio inviterede indenfor til hele 5 hardcorekoncerter på 5 timer.
Amager Bio sammenkørte søndag aften to turnéer. På den ene side en co-headlinerpakke med Deez Nuts og Stick to Your Guns og to supportbands, og på den anden side Madballs europæiske forårsturné. Der var altså på det nærmeste dømt éndagshardcorefestival på Amager. Desværre var der ligeledes dømt søndagsstemning, som for alvor først blev opløst fire timer inde med Madballs overlegne præstation.
Stillestående emocore
Først på de skrå brædder var Being as an Ocean, hvis forsanger trodsede den usynlige barriere, som scenekanten samt hegn kan udgøre og hoppede ned til det sparsomme publikum, der dannede en pæn ring omkring ham. Han efterlod imidlertid sine instrumentalister på scenen, og de lignede mere end nogen udtryksløse statister - og så til deres eget show. Den ene guitarist gjorde kun opmærksom på sig selv ved at skønsynge en række omkvæd, der til forveksling lød som hinanden og for den sags skyld alle andre omkvæd inden for genren. Positivt var det imidlertid at se de unge knægte i pitten, der sang med af fuld hals på bandets emotionelle hardcore. Men lige lidt hjalp det. Det var en noget intetsigende omgang, som også responsen fra det generelle publikum bevidnede.
Hvem slap aben løs?
Trash Talk var uden sammenligning det mest interessante af de fire bands forud for Madball. Forsangeren forcerede ligeledes hegnet og brugte nærmest al sin tid blandt publikum, hvor han blandt andet udgjorde liggende centrum for circle pits. Han fandt tilmed vej helt ned bagerst i salen, hvor han gjorde en lukket fadølsstation til sin egen lille scene. Det krævede en ekstraordinær indsats, men det lykkedes Trash Talk at få gejlet folk op. Musikken var hip som hap, men hvad den manglede vejede energien op for.
STYGt
Stick to Your Guns var næste levende billede, og lad det være sagt; det manglede kvalitet. Ligesom under de to foregående bands var lyden ikke synderlig god. Oveni var musikken ensformig og fyldt med ligegyldigheder. Ikke et eneste riff satte sig fast. Kompositionerne konsekvent anlagt på dårligt skrevne omkvæd, og så kastede de til overmål subbasbomber, der slugte al anden lyd. Derudover virkede showet rutinepræget og mærket af, at det var søndag, så STYG nåede aldrig rigtig ud til publikum, der ellers gjorde deres til at få bandet gejlet op.
Malplaceret attitude
Mit følge og jeg måtte hvile de gamle ben på trappen bagerst i Bioen. Herfra så vi australske Deez Nuts, som ej heller imponerede. Især forsangeren virkede ugidelig og uinteresseret - en i mine øjne forfejlet hardcoreattitude - hvilket hele showet syntes at lide under. Alligevel var Deez Nuts indtil da publikumsdarlings, og der blev skrålet godt og grundigt med på bandets mest genkendelige hits.
Madball - et af scenens allerbedste
Efter tre svage og en halvgod koncert var jeg oprigtig ved at opgive ævred og havde egentlig besluttet at tage hjem halvvejs inde i Madball for at pleje min sygdomsramte krop - for hvor meget bedre kunne det blive?
Vi skulle ikke længere end 30 sekunder ind i Madballs sæt, før jeg var blevet uendeligt meget klogere. Det var min femte koncert med Madball, og det er utroligt, at jeg det til trods havde glemt, hvor gode de faktisk er live. Alt - lyd, attitude, teknisk kunnen, sangkvalitet - spillede meget bedre. Mitts havde lidt vrøvl med sin guitar. Det blev hurtigt fikset, og så rullede NYHC-bussen anført uden tøven af energibundtet Freddy Cricien.
Liveerfaringen fornægtede sig ikke. Sangene blev leveret med uhyggelig præcision. Undervejs gav de prøver på præcis, hvor sammentømrede de er, og man kunne ikke andet end at bøje sig i støvet. Spilleglæden forplantede sig da også ud i salen, hvor stemningen pludselig var blevet elektrisk, så selv folk på de bagerste række gjorde hop i ren begejstring. Og sjovt var det, at forsangeren fra Trash Talk var en af de ivrigste i pitten.
Skal jeg være ærlig, så er det ikke mange Madball-sange, jeg har sat på anlægget gennem tiden, men de er til stadighed et af mine livefavoritter. For satan, der er smæk på!
Karakterer:
Being as an Ocean: 2
Trash Talk: 3
STYG: 2
Deez Nuts: 2