På lånt tid
Populær
Madball har udgivet deres ottende album, som ligger et sted mellem stilstand og fornyelse.
'Hardcore Lives' er titlen på Madballs ottende album, som netop er udkommet. Bandet har, siden '88 hvor det begyndte som et Agnostic Front-sideprojekt, holdt hardcorefanen højt, og det fortsætter de med på den seneste plade. Der er virkelig tryk på hele vejen i gennem, og Mitts' formidable og tighte guitarspil hiver endnu engang Madball et nøk over de fleste andre bands i genren.
Madball står for en form for newyorkerhardcore, som ellers har svært ved at forny sig, men til gengæld levet op til albumtitlen, 'Hardcore Lives'. Men orkestret har faktisk forsøgt sig med nogle mere melodiske dele, eksempelvis på sangen 'Doc Marten Stomp'. Og flere andre steder titter kreativiteten frem.
Det er meget, meget befriende at Madball forsøger at finde på noget egentligt nyt nogle steder, for 'Hardcore Lives' falder nemlig nemt tilbage på den hardcoreformel, hvor nogle enslydende hurtige passager bliver afløst af nogle tonsetunge breakdowns, det hele holdt sammen af Freddy Criciens råbevokal.
Selv om Madball har fået Scott Vogel fra Terror og Candace Kucsulain fra Walls of Jericho på gæstevokal på et par numre, ændrer det ikke meget ved dette, for deres stemmeforvrængning lyder meget som Criciens. Lidt bedre er det med Toby Morse fra H2O, der synger med på 'My Armor', da hans stemme skiller sig mere ud.
Men alt i alt kan man da godt sige, at hardcore a la Madball lever – som albumtitlen proklamerer. Men alderdommens skavanker er dog begyndt at vise sig i form af monotonien i sangskrivningen. Det er et liv på lånt tid.