WOA '17: Tilbage til rødderne
Populær
Sidste år kunne Max og Iggor Cavalera fejre 20-årsjubilæum for Sepulturas banebrydende thrashalbum 'Roots', og i år var turen kommet til at overbevise masserne på Wacken Open Air om albummets stadige relevans. Noget, der delvist lykkedes.
2.Attitude
3.Cut-Throat
4.Ratamahatta
5.Breed Apart
6.Straighthate
7.Spit
8.Lookaway
9.Dusted
10.Born Stubborn
11.Itsári
12.Ambush
13.Dictatorshit
14.Beneath the Remains / Desperate Cry / Orgasmatron
15.Ace of Spades
(Motörhead cover)
16.Roots Bloody Roots
Mange er godt klar over, at brødrene Cavalera har lidt af et musikalsk bagkatalog i ryggen, hvor bandnavne som Soulfly og Cavalera Conspiracy blandt andet springer i øjnene. Ligeså ved de fleste også, at dette først og fremmest skyldes det band, som de startede i 1984 og endte med at kalde Sepultura. Grav på portugisisk.
Senere forlod de begge bandet uafhængigt af hinanden, men de kan stadig se tilbage på albummet 'Roots' fra 1996 med en vis portion ejerskab og stolthed i hjertet. En stolthed, der sad uden på tøjet lørdag eftermiddag klokken 14:30, da de spillede på Wackens Faster-scene foran et oplagt og talrigt publikum. Således blev koncerten også en form for deja-vu, hvilket var det samme ord, vor anmelder brugte til at beskrive brødreparrets koncerter i henholdsvis Voxhall i juni og i Pumpehuset i december. Til Wacken-koncerten blev man dog fra tid til anden i tvivl om, hvorvidt lyden var tilsigtet eller bare ikke helt ramte hovedet på sømmet.
Under tourtitlen 'Return to Roots' satte de to brødre en næsten kronologisk sætliste an, idet de startede ud med klassikeren 'Roots Bloody Roots' efterfulgt af det groovebaserede nummer 'Attitude', der sammen med resten af albummets sange har fået større indflydelse på i dags folke- og pagan metal, end hvad folk umiddelbart ved af. Engagementet fejlede intet hos de to metalikoner, der næsten straffede deres instrumenter, men meget publikumskontakt blev det heller ikke til. Alligevel fik de takket være musikkens nostalgiske effekt, uden at sige noget, publikum overtalt til at hoppe på stedet til lyden af deres brasilianske fuckfinger, der på nogle tidspunkter fik erobret det meste af sceneområdet. Hvis publikum var kommet for 'Roots', fik de, hvad de bad om, dog med undtagelse af numre som 'Jasco', 'Endangered Species' og 'Canyon Jam', der blev forbigået i sætlisten. I stedet blev der fundet plads til Motörheads gennemtærsklede klassiker 'Ace of Spades', der naturligvis var en tribute til vor allesammens afdøde Lemmy Kilmister. Gestussen var oprigtig, men mere malplaceret og sjov end god, idet sangen blev spillet i det velkendte, rå Sepultura-regi. Tanken tæller dog også for noget.
Bandet afsluttede paradoksalt nok deres koncert med at vende tilbage til 'Roots Bloody Roots', der fik lov at gå i tomgang, indtil guitarens distortion overrumplede og væltede lydbilledet. Publikum stod et øjeblik og var i tvivl, om bandet var færdige, men måtte til sidst konkludere, at det nok var tilfældet. Enden blev således brat og lidt upersonlig, og så kaldte nutiden igen.