True tråd og sure svenskere

Populær
True tråd og sure svenskere

Eagles of Death Metal trak en hæderlig arbejdssejr hjem i Malmö foran et kedeligt publikum og en flok emsige sikkerhedsvagter.

Dato
11-10-2009
Distributør
Genre
Trackliste
1. Don’t Speak (I Came to Make a BANG!)
2. Bad Dream Mama
3. Secret Plans
4. Cherry Cola
5. Heart On
6. So Easy
7. Now I’m a Fool
8. I Got a Feelin (Just Nineteen)
9. English (Swedish) Girl
10. Prissy Prancin'
11. I Like to Move in the Night
12. Anything 'cept the Truth
13. Whorehoppin' (Shit Goddamn)
14. I Want You So Hard (Boy's Bad News)

Ekstranumre:
15. Brown Sugar
16. Wannabe in L.A.
17. Speaking in Tongues
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Mauser Reerslev
Karakter
3

Husk at slukke din elektriske tandbørste!

Det var lige før, at undertegnede med fotograf og kompagnon ikke nåede over sundet og gennem Malmös gader for at rapportere fra det altid festlige råk’n’røwl-ensemble Eagles of Death Metals optræden i Kulturbolaget. Der var nemlig ingen togtransport mellem Københavns hovedbanegård og Kastrup.

…på grund af en brummende tandbørste i en kuffert. Sådan, Danmark.

Og det var også lige før, at undertegnede blev smidt ud midt under koncerten for at sippe til en lommelærke fyldt med en mikstur af den slags, der nu engang synes såre essentiel, når man overværer et rockorkester så rendyrket, som Jesse ”The Devil” Hughes’.

Om det var gårsdagens begivenheder inden for den massepsykose, de kalder fodbold, der var skyld i publikums afdæmpede entusiasme og dørmændenes unødvendige emsighed, lader vi stå hen i det uvisse. Specielt hjemme følte man sig i hvert fald ikke i det ellers hyggelige spillested.

En drøj kamp

Nuvel, det var jo Hr. Hughes, der stod på scenen, og selvom det tog ham et par numre for alvor at leve op til alter egoet ”Boots Electric”, så lykkedes det ham som altid at understrege, hvor vigtig en skikkelse han er inden for den rå og dikkedarløse rockmusik.

Og det var med det samme hårdt arbejdende backingband, som man kunne opleve søndag eftermiddag på årets Roskilde, at Jesse spillede sig igennem hitparaden af selvproklamerede Rolling Stones-pasticher.

Især debutpladens superbe ’Bad Dream Mama’, ’So Easy’ og ’English Girl’ (der i aftenens anledning var omdøbt til ’Swedish Girl’) sparkede skræv på den gode måde, men desværre kæmpede den rødhårede frontmand en drøj kamp for at få svensken med på noderne.

En anelse nedtrykkende at overvære, når man er vant til at se manden vælte Store Vega i floder af fadøl.

Pivfalsk fru Hughes

Klaveret spillede dog som det skulle i langt størstedelen af koncerten, og sange som ’I Want You So Hard (Boy’s Bad News)’ og spastisk svingende ’Speaking in Tongues’ har aldrig lydt bedre – de burde begge få ærespladser i rockmusikkens annaler.

Lige dér hvor ’Brown Sugar’ allerede findes; en sang, som bandet i øvrigt (ifølge Jesse selv) spillede ”som et praj om, hvor samtlige hans sange kommer fra”. Som om vi ikke allerede selv havde regnet dén ud.

Fine stjernestunder, ja, men man kunne nu godt have undværet ’Prissy Prancin’’ sunget pivfalsk af fru Hughes, og man kunne også godt have brugt et mere medlevende publikum, mens en flok mindre emsige sikkerhedsvagter bestemt heller ikke havde været at kimse ad.

Men sådan er det desværre, når der er dårlige tabere og elektriske tandbørster i luften.

Se Eagles of Death Metal spille 'Speaking in Tongues' live i Malmö her: