Uafbrudt smadderfest
Populær
Nærmest som at høre Black Sabbath, hvis de var på speed, da High on Fire tordnede sig igennem koncerten på Christianias Loppen.
Efter at undertegnede selv havde skamrost High on Fire’s tredje album, ”Blessed Black Wings”, her i vores ugentlige metalmagasin var det selvklart, at bandets koncert i DK skulle dækkes.
High on Fire havde besøgt Malmö om fredagen og bandet havde helt åbenlyst trukket nogle svenske fans med over Øresundsbroen og ud på Christiania, for hold op, der var mange af slagsen denne aften! Faktisk kunne man fristes til at tro, at svensken faktisk var i overtal.
Som om High on Fire i sig selv ikke skulle være nok, havde de medbragt det meget energiske, britiske tomandsband (!), Winnebago Deal. De lyder som en blanding af Fu Manchu og Queens of the Stone Age (når de er mest punkede). Med andre ord: rigtig fornuftigt! Og det var egentlig utroligt, hvor meget lyd det lykkedes Winnebago Deal at få ud af kun guitar og trommer.
Amok på forstærkeren
Desværre for os tilskuere og Winnebago Deal selv, havde de store problemer med guitarlyden. Det lød som om, der var en løs forbindelse, så efter at have spillet ”Just Cruisin’” skiftede frontmand, Ben Perrier, guitar og kabel ud. Det hjalp lige vidt, og så måtte det jo være forstærkeren, der var problemet. Den blev også skiftet ud, inden bandet bragede ud i den fede, ”Knife Chase”. Lydproblemerne fortsatte, og det blev for meget for Ben Perrier, der sparkede til forstærkeren, væltede den, og sparkede til en halvtom ølflaske, inden han løb ned af scenen, og - smækkende med døren – løb ned i Loppens backstageområde! Synd for et band, som ellers lød til at have rigtigt styr på deres materiale, at det skulle slutte efter 10 minutter. Men skal være velkomne i DK med deres stener-punk en anden gang (og med en ny forstærker velsagtens? - Red.).
Mastodon møder Motörhead møder Slayer
High on Fire havde til gengæld ingen problemer overhovedet. Dvs. de havde faktisk ét, som guitarist/sanger, Matt Pike, allerede proklamerede fra starten: ”Jeg har ingen clean kanal i forstærkeren i dag, så vi kan kun spille heavy metal!” Og det var jo i sig selv ikke et rigtigt problem... Så gik det ellers over stok og sten, og High on Fire er unægtelig så tunge, at de ville have fået Loppens gulv til at smuldre, hvis de havde spillet længere end den gode time, det blev til. Det ene øjeblik lyder High on Fire som Slayer (”The Face of Oblivion” og i særdeleshed ”Blessed Black Wings”), det næste øjeblik lyder de som Mastodon (”Brother in the Wind”).
Som Heavyjam.dk’s fotograf påpegede: ”Hvorfor fa’en opvarmede de ikke for Mastodon?” Lidt research viser dog, at de to bands faktisk har turneret sammen, og hvilken tour, dét må have været!
Matt Pike’s fortid i stener-metalbandet, Sleep, kan høres, og det er en virkelig solid mængde af megatung støj, dette tremandsband kan producere. Des Kensel’s overdimensionerede stortromme og George Rice’s bas var konstant med til at gøre lydbilledet så ekstremt ondt som muligt. Det var energien og den uafbrudte smadderfest, der holdt koncerten i gang. I særdeleshed numrene fra det geniale, forrige album, ”Surrounded by Thieves”.
Da High on Fire til sidst spillede ”Devilution” som ekstranummer, var der ikke et øje tørt. Et nummer som leder tankerne hen på Discharge (legendarisk start-80'er UK hardcore band - Red.), High on Fire er bare tungere…