Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uheldig norsk vrede

Populær
Updated
Uheldig norsk vrede
Uheldig norsk vrede
Uheldig norsk vrede
Uheldig norsk vrede
Uheldig norsk vrede

Norske Vreid gjorde sig uheldigt bemærket og kæmpede desuden med en strid sidevind.

Kunstner
Spillested
Dato
31-07-2009
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Det var på forhånd hårde odds for Vreid, da de skulle åbne scenerne fredag morgen på Wacken Open Air 2009. Kl. 11.00 gik de på og igangsatte deres stilrene black metal. Vinden fra torsdag havde stadig ikke lagt sig, så blæsten tog stadig ofte en del af lyden når der kom hårde vindstød fra siden. Det martrede Vreids lyd en del, men lige præcis da de skulle introducere en sang var der rent hul igennem.

Vreids forsanger Sture ville annoncere en af sangene fra "I Krig" og valgte så at spille den til ære for den begivenhed i en norsk fjord, hvor en tysk ubåd blev sænket med 1000 mand ombord, som alle døde. Godt nok er Vreid inspireret af den norske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, men at stå og hylde 1000 tyskeres endeligt på en stor tysk festival må nok alligevel placeres i 'bad timing'-folderen, i hvert fald hvis man skal bedømme på publikums (manglende) reaktion. Der blev uvant stille.

Fejlbedømmelsen af hvor man var og hvordan man introducerede sine sange kombineret med en strid sidevind gjorde, at Vreid aldrig blev rigtig nærværende og intens.