Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sort svineblodsmesse

Updated
_XJD6747
_DSF8295
_XJD6406
_DSF7664
_XJD6531
_DSF7523
_DSF7514
_DSF8121

Watain var hovedrystende booket på sted, hvor ild er forbudt. Alligevel var svenskerne bedst på en lang aften, hvor også Abbath sejrede med gamle Immortal-numre.

Kunstner
Titel
+ Abbath + Tribulation + Bølzer
Spillested
Dato
05-10-2022
Trackliste
1. Ecstasies in Night Infinite
2. Black Salvation
3. The Howling
4. I Am the Earth
5. Storm of the Antichrist
6. Devil's Blood
7. Serimosa
8. Before the Cataclysm
9. Angelrape
10. Malfeitor
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før en koncertplakat med Watain, Abbath, Tribulation og Bølzer ville blive udråbt til et af årets store metalbrag og over 1000 mennesker ville deltage i et udsolgt Amager Bio.

Anno 2022 er historien en anden. Dels fordi Covid-19 har skubbet så mange koncerter, at en tsunami af metalkoncerter er over os, så udsolgte shows er et sjældnere syn. Og vel dels fordi de fleste af navnene, der var på onsdagens program i Amager Bio, har leveret de kreative kapitler til musikhistorien, de vil blive husket for og ikke længere er synderligt interessante.

Tag nu eksempelvis schweiziske Bølzer. Det er en svær disciplin at holde dampen kørende som duo. Allerede før debutpladen i 2016 var den danske undergrund fremsynet, og Bølzer spillede i 2014 på Kill-Town Death Fest og året efter på Metal Magic Festival. To koncerter, vi lovpriste på nærværende medie.

Men selvom Bølzer ikke længere lyder så nyt eller spændende på plade, så gav de alligevel et knap 40 minutters intenst og råt show foran de få fremmødte publikummer klokken 19 i Amager Bio.

Der var pondus i duoen med deres særprægede og buldrende dødsmetal. Guitarist og sanger Okoi Jones flænsede riffs ud af spaden, som var det High on Fires Matt Pike, der spillede tungt og råt som Undergang.

Bølzer er det her miskmask af dødsmetal møder Mötorhead med både growl og ren vokal fra Jones, der også giver den hele armen som energisk og nærværende frontmand.  Duoen har ikke travlt i studiet. En EP i 2019 er det blevet til siden debutpladen i 2016. Kompositionerne er heller ikke i den korte ende.

Seks numre på 40 minutter blev det til i selskab med Bølzer, der lagde et udmærket fundament for aftenen.

Gnisten er væk
Oprindeligt skulle Tribulation have spillet i Pumpehuset her i efteråret, men turneen, der var et skubbet et år på grund af nedlukningen, blev aflyst for små to måneder siden. I stedet kom Tribulation samt Bølzer pludselig på plakaten til Watain og Abbath. Måske som en indsats på et svigtende billetsalg. Tribulation er også på plakaten til Aalborg Metal Festival i næste måned. Og det er ærgerligt. Ikke at de spiller i Aalborg. Men at svenskerne ikke kommer til landet som hovednavn i sig selv.

_XJD6301.jpg

Undertegnede oplevede dem på en festival i Norge for knap to måneder siden. Syv numre på 45 minutter. Samme sætliste. Samme show. Lige siden. Hver. Eneste. Aften.
Amager Bio var ikke undtagelsen.  Formentlig heller ikke Aalborg Metal Festival. De har skrevet masser af fremragende musik, Tribulation. Men det er som om gnisten er forsvundet fra bandet siden grundlægger og sangskriver, guitarist Jonathan Hultén forlod gruppen i 2020 for at hellige sig en karriere som melankolsk trubadur.

Den intensitet Hultén bragte med sig ind i bandet er væk. Magien og vildskaben, der summede over Tribulation i 2013 til Kill-Town Death Fest er forduftet. Svenskerne skabte mesterværker med ’The Children of the Night’ og ’Down Below’. Men i 2022 er der ingen headliner-status. I stedet er de endt som et mellemband, der spiller de samme syv numre aften efter aften. Og godt nok er det stadig fantastisk at høre ’Nightbound’ og ’Melancholia’ live, men onsdag aften var Tribulation mest af alt bare et malplaceret indslag.

Immortal er højdepunkterne
Tre soloplader. Tre koncerter i Amager Bio. Identisk fremgangsmåde. Nyt materiale plus et par numre med Immortal, der altid begrænser sig til et udvalg på fem faste numre på grund af enten dovenskab eller ophavsret. Formentlig det sidste, da der stadig er iskold luft mellem Abbath og hans gamle makker (og svoger) Demonaz fra Immortal.

Så var du der i 2016. I Amager Bio. Eller i 2020. Så gik du ikke glip af noget i 2022. Abbath gjorde det han plejer, men den 49-årige Olve Eikemo havde i det mindste en god aften.

_DSF7746.jpg

Volumen var på fuld knald, da den norske galning lagde ud med ’To War’ til et lidt mudret lydbillede, der blev rettet op som koncerten folede sig ud. Vokalen virkede dog generelt hele vejen igennem for lav.

Publikum virkede begejstret. Næsten som om Abbath var aftenens reelle hovednavn mere end Watain. Måske med god grund, når arven fra Immortal kommer frem på sætlisten. Abbath er god som solist. Men Immortals plader er søljer i svartmetallens temple.

Det er altid højdepunkterne til Abbaths koncerter. Immortals udødelige musik. Og trods en solokarriere, der begrænser sig til seks år, så har der allerede været de første 15 musikere med som lejesvende igennem de få år. Han er angiveligt ikke en nem herre at omgås, den berygtede Abbath. Men han har altid haft sans for at allierede sig med kompetente væbnere.

_DSF7629.jpg

Kvartetten spillede bundsolidt i Bioen. Især trommeslager, 28-årig Ukri Suvilehto blastede igennem på stortrommerne, så det rumlede i mellemgulvet. Abbath spiller højt. Fuldstændig som hans store helt Lemmy gjorde i Mötorhead. Og efter en times koncert bragede de tunge og genkendelig riffs til ’Tyrants’ igennem anlægget og ramte rent ind som koncertens højdepunkt. Både musikalsk og dømt ud fra publikums modtagelse. ’All Shall Fall’ gik også rent ind og lukkede for 70 minutters godt selskab sammen med Abbath.

Stanken af svineblod
”Æstetikken er ekstrem vigtig,” fortæller Watains frontskikkelse Erik Danielsson i dokumentaren ”Music, Blood And Spirit: The Life And Work Of Erik Danielsson,” der udkom i 2016.

I den halve times dokumentar kommer man ikke decideret under huden på hovedpersonen, men man møder et menneske, der er troende. Troende på, at heavy metal er livets vej – og magisk forvandling er virkeligt.

_DSF8492.jpg

Med blod, ild og black metal forvandler Erik Danielsson sig til en satanisk shaman, der åbner for kaos og mørke i publikums bevidsthed, hvis de er åbne for rejsen. Sådan beskriver den 40-årige Danielsson i hvert fald sin egen rolle i den interessante film om ham.

Han tror på ritualet. Forvandler sig under det. Og til formålet ægte dyreblod og rigeligt med ild. Watain er kendt for sine spektakulære shows. Ser man billeder på Watains Instagram, så ser det også gennemført imponerende ud fra turneen. Scenen er bygget op med et alter i midten. Utallige sorte lys, der får scenen til dunkle dystert. Hundredvis af ægte knogler. Og tårne, hvor der vælter flammer ud, så det virkeligt understreger vi er ved the gateway to hell.

_DSF8121.jpg

Men ikke i Amager Bio, hvor enhver brug af åben ild er forbudt. Det virker hovedrystende at booke et band, hvor ild er sådan integreret en del af bandets ritual på et venue, hvor ild er forbudt.

Så Watains temple var ikke oplyst af andet end spotlights, da svenskerne gik på scenen 22.40. Trioen er live en kvintet, hvor Danielsson er centrum som growler og medium for de mørke magter. Hele kvintetten er forrygende i rollerne som undslupne dæmoner, alt imens de høvler sig igennem nådeløs black metal.

_DSF7989.jpg

Efter 25 års eksistens så er Watain stadig relevante. ’The Agony & Ecstacy of Watain’ skal nok skrive sig ind på alverdens årslister om små to måneders tid, når 2022 skal gøres op.

Pladens bedste, ’The Howling’ og ’Serimosa’, var blandt koncertens højdepunkter. Watain spiller suverænt sammen.

Under ’Devil’s Blood’ knælede Danielsson foran alteret og åbnede en flaske med svineblod, der blev kastet over publikum. Den autentiske stank af svinestald fornægtede sig ikke i hvert fald. Faktisk var stanken så fæl, at Amager Bios personale dagen efter måtte hyre akut rengøring til at få blodstanken væk.

_XJD6712.jpg

Igennem en times koncert holdte svenskerne den sorte kedel i kog. Vanen tro lukkede ’Malfeitor’ showet, og Danielsson sad alene tilbage på scenen foran alteret, før han rejste sig, bukkede og forsvandt fra et show uden ild og foran for få mennesker. Må Watain vende tilbage på sommerens Copenhell.