Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '11: Rock er det nye sort

Updated
WOA '11: Rock er det nye sort
WOA '11: Rock er det nye sort
WOA '11: Rock er det nye sort
WOA '11: Rock er det nye sort
WOA '11: Rock er det nye sort

En mærkelig ansigtsmaling og et udmærket sortrockende show var hvad Khold gav de Wacken-gæster, som fredag fandt vej ind til teltscenen.

Kunstner
Dato
05-08-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Der var et eller andet majestætisk cool over Khold, som spillede sit første show i fem år. Altså undtaget et show for to uger siden, hvilket forsanger/guitarist Gard, da lige mumlende fik indskudt efter bemærkningen.

Bandets black metal blev serveret med masser af rock i sig – den her ting, som specielt norske grupper i den sorte genre mestrer. Khold blev dannet tilbage i år 2000 i kølvandet på Tulus' endeligt. Det seneste album er fra 2008, så man kan undre sig lidt over, hvorfor bandet så efter fem års live-pause pludselig står på en scene. Heldigvis var svaret indlysende, for musikken var fed, og præstationen på scenen blev også eksekveret uden rust.

Sceneaktiviteten var rimelig tilbagelænet, men på græsset blev der headbanget og endda også crowdsurfet, hvilket er helt legitim underholdning på Wacken. Vagterne ved scenen sørger endda for, at man kommer godt ned igen ved at tage imod.

Den hæse, velkendte raspende vokalstil stod godt til guitarernes fede formørkede metalrock og den gode bund fra bassen. Det var som nyere Satyricon, men tilpasset til de lyttere som måske mener, at Satyricon er blevet lige iørefaldende nok, og måske også for store til at være rigtig kult. Khold er derimod ægte kult, og på trods af en fin varm lyd samtidig også ret primitiv og rå.

Du kan tjekke forsangerens bizarre todelte sort/hvide-ansigtsmaling og et af bandets mere langsomme numre ud i videoen fra koncerten her: