WOA '15: Knusende mudderkamp

WOA '15: Knusende mudderkamp

Endelig skinnede solen over Wacken, og Kataklysm serverede den perfekte morgenmad med en god omgang dødsmetal, der virkelig kom ud over scenekanten og satte mudderpølene i bevægelse.

Kunstner
Dato
01-08-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Ved det, der i daglig tale hedder middagstid, men på en festival må betegnes som morgen, gik canadiske Kataklysm på Party Stage og leverede et show, der i allerhøjeste grad levede op til scenens navn. Det var, som om Kataklysm bare var det helt rigtige valg for alle, der havde forceret mudderet på vej fra lejrene og var nået frem til mudderet foran scenen. Af de større friluftsscener var netop Party Stage hårdest ramt, men det fik ingen betydning for aktiviteten foran scenen, som var ganske imponerende.

Solen skinnede ned på publikum, bandet var veloplagte og lyden god og herligt høj. Morgenvækningen var sikker, det var en ren energi-booster. Der blev lagt fornemt ud med 'To Reign Again' fra 'In the Arms of Devastation', hvorfra 'Like Angels Weeping (the Dark)' i den grad også tog kegler ligesom den groovy afslutter i 'Crippled and Broken'. Men også den melodiske hymne i 'Taking the World by Storm' kastede overdreven positiv respons fra sig fra pøbelen.

Nyt – og så alligevel ikke

Kataklysm havde godt og blandet med, men kunne selvfølgelig ikke afholde sig fra at spille noget nyt materiale fra den helt ny skive, og det lød som Kataklysm, hvilket vel er helt forventeligt. Bandet har ramt en populær stil, som fansene kan lide, og så må det være så som så med originaliteten. Nummeret 'Black Sheep' blev præsenteret med en lang floskelfyldt monolog fra frontmanden om at stå ved sig selv og ikke lade andre ændre på en, uanset om det så betød, at man ville blive... ja, det sorte får. Intet nyt eller finkulturelt til den lyriske front, og hvorfor også det? Kataklysm er en slags bølle-dødsmetal, og det fungerer fortrinligt – især live.

I hvert fald kom smilene frem, næverne kom i vejret, og en hel del festivaldeltagere må efterfølgende have haft fat i vaskepulveret, for der blev danset vildt i pittens lækre blanding af mudder og brunt vand, så tøjet fik hurtigt samme nuance.

Kataklysms engagement og humør var smittende, og de fik i den grad positiv feedback fra publikum, der under solen pludselig var kække som køer, der om foråret endelig kommer på græs igen. Det var en fest.