W:O:A 2010: Middelmådige Maiden
PopulærGentagelsen af festen fra 2008 udeblev. Iron Maiden var nok hovednavn på plakaten, men de levede ikke helt op til navnet.
Ghost of the Navigator
Wrathchild
El Dorado
Dance Of Death
The Reincarnation Of Benjamin Breeg
These Colours Don't Run
Blood Brothers
Wildest Dreams
No More Lies
Brave New World
Fear of the dark
Iron Maiden
The Number of the Beast
Hallowed Be Thy Name
Running Free
Da Iron Maiden gæstede Wacken Open Air tilbage i 2008, var det en historisk begivenhed. Alle brugerundersøgelser lavet gennem årene havde hvert år givet følgende resultat: Mest ønskede band var altid Iron Maiden. Så da de stod på scenen i 2008 var det hvad alle havde hungret efter i mange år.
Nu var de så tilbage igen allerede i 2010, og det var måske for tidligt? Der var i hvert fald ikke de 75.000 som Bruce Dickinson proklamerede. Det var lidt nemmere at nærme sig scenen end i '08, hvilket indikerede færre mennesker på pladsen.
Derudover turnerede Iron Maiden med firsernes store plader dengang. I år har de fokus på de sidste tre plader, 'A Brave New World', 'Dance of Death' og 'A Matter of Life and Death'. De har ikke haft samme indflydelse på bandets historie eller tilskuernes musikalske opvækst. To ting, der hænger uløseligt sammen for Iron Maidens vedkommende. Derfor var responsen fra publikum ikke så voldsom som i '08, selvom der bestemt var fællessang på mange af numrene fra 'A Brave New World', som de heldigvis fokuserede på. En fantastisk plade med mange gode numre.
Et af de bedre, 'Blood Brothers' blev da også dedikeret til Ronnie James Dio, og her var der godt gang i festen. Men med kun 'Fear of the Dark' og 'The Number of the Beast' som de to store sange fra hitlisten, så kom showet aldrig helt op i det røde felt.
Bruce Dickinson har godt nok musikbranchens mest taknemlige opgave. Udstyret med en af de bedste stemmer nogensinde, og de udødelige ord "Scream for me..." og spillestedets navn eller by, og du er garanteret succes og respons. Det var der også i høj grad på Wacken torsdag aften. Men havde Iron Maiden ikke haft de knapper at trykke på, så var festen udeblevet. Det var den lige ved at gøre. Det var som om sangvalget var for akavet, og at Wacken stadig var mætte efter festmåltidet to år før.
Den afsluttende 'Running Free'-duet med publikum blev også trukket lidt meget i halen. Nuvel, fællessangen på 'Fear of the Dark' kunne utvivlsomt høres både i Hamburg, Lübeck og Flensburg, men der var for langt mellem disse højdepunkter. Derfor blev Iron Maiden på Wacken 2010 en koncert, der hverken bliver husket for noget godt eller noget dårligt. Den var bare jævn.