WOA'12: Pensionsmoden skorpion
Populær
De tyske veteraner tog afsked med en koncert, der ikke var alverden rent musikalsk. Og vejret satte en effektiv stopper for det hyggelige.
Make It Real
Is There Anybody There?
The Zoo
Coast to Coast
Loving You Sunday Morning
Rhythm of Love
Raised on Rock
Tease Me Please Me
Hit Between the Eyes
Dynamite
Kottak Attack
Blackout
Six String Sting
Big City Nights
Encore:
Coming Home
Still Loving You
Rock You Like a Hurricane
Der var lagt op til en kæmpe fest, hvor Scorpions skulle fejres en sidste gang på Wacken Open Air. Bandet, der er på deres 'Final Sting'-turné skulle levere et sidste, stort show på Tysklands største scene. Desværre udeblev momentet og feststemningen, trods flot fyrværkeri og sceneshow.
For allerede et par sange inde i sættet stod det klart, at forsanger Klaus Meines vokal ikke længere er, hvad den har været. Han sang direkte falsk enkelte steder, og resten af tiden var den bare spændt til det yderste, og man kunne fornemme, hvor skrøbelig den var når han ikke var i sin komfortzone. Her var det dog til tider ganske fint.
Da koncerten gik i gang var festivalpladsen fyldt til bristepunktet, trods mudder overalt. Tyskerne var kommet for at fejre deres legendariske idoler fra Hannover. Et kæmpe sceneshow med trommeslageren højt hævet over de andre og masser af fyrværkeri og ild. Virkelig flot iscenesat. Guitarist Rudolf Schenker var med sine solbriller og Flying-V i sit es og fungerede som det ikon, han har været for hårdrocken i en menneskealder.
Men de lange instrumentale indslag vidende med al tydelighed om, at forsangerens stemme skulle spares og strækkes så langt, som muligt. Mens Schenker og co. så gav den gas på instrumenterne kunne Meine gå rundt med en koklokke, daske lidt på den med nogle trommestikker og kaste dem ud til publikum. Det fik han gjort en del. Masser af show, knap så meget reel koncert.
Trods middelmådigheden rent musikalsk, var det dog ikke bandet selv, der slukkede festen. Det var Moder Natur, der spillede festivalen et sidste og afgørende puds. Lidt over halvvejs i koncerten begyndte det pludselig at blæse op. Virkelig kraftigt. Eftersom det hele eftermiddagen havde været ganske hæderligt, havde jeg ladet mit regnslag blive i lejren. Heldigvis stod jeg og overværede koncerten med et par gode veninder, og den ene havde et ekstra regnsæt i tasken. Det fik jeg og vi iførte os overlevelsesudstyret. Men da regnen kom var det tydeligt, at det ikke ville være nok med et tyndt engangsregnslag. Lynene kravlede dystert henover himlen og akkompagnerede således fyrværkeriet fra scenekanten ganske godt, mens regnen bankede ned over de 60-70.000 fremmødte. Rigtig mange flygtede og søgte læ hvor det måtte være, mens den hårde kerne tog det i stiv arm og stod vejret imod.
Det lagde dog klart en dæmper på oplevelsen, og en i forvejen kunstnerisk udfordret koncert blev ikke bedre af at blive blæst og regnet væk. Denne sidste koncert med Scorpions vil jeg egentlig helst bare glemme igen, for den var ikke mindeværdig. Det var derimod et kedeligt punktum for et band, der ellers har haft en glorværdig og flot karriere. Som I kan se fra setlisten manglede 'Wind Of Change' måske, men der var alligevel ikke noget af fløjte af denne aften, så det overlever vi nok. Alle de andre store var der dog, omend fremført i en noget forkølet udgave.