WOA'12: Vikingerne vinder ALTID

Populær
WOA'12: Vikingerne vinder ALTID

Amon Amarth sluttede formidabelt, men var lidt længe om at komme igang.

Kunstner
Dato
04-08-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

 

Amon Amarth havde med dets vikingetematiske melodød landet et af de fineste tidspunkter på festivallens koncertprogram, nemlig på True Metal Stage midt på lørdag aften. Lidt af et scoop for bandet, for det havde faktisk byttet med Scorpions, hvilket gjorde, at vores vikingevenner spillede tidligere og derved undgik det uvejr som var med til at ødelægge Scorpionskoncerten. På den anden side havde det heftige kornmod (Dvs. fjerne, lydløse lyn) man kunne se under Scorpions, været en passende kulisse for Amon Amarth, som i hvert fald i starten godt kunne have brugt lidt ekstra hjælp fra tordenguden selv.

Endnu engang var publikum nemlig lidt døde i sværen, og det var ikke kun den allestedsnærværende mudders skyld. Amon Amarth havde også lidt af den. I snart tyve år har de nemlig spillet metal uden at kompositionerne har været lige opfindsomme. Det ender nemt med at blive den samme melodiske grinden, med tekster om vikingeting ovenpå, og det kan godt blive lidt ensformigt at lytte til. Det led koncerten under til at begynde med – bla. med den nye anonymitet 'Destroyer of the Universe'. Faktisk skulle koncerten et godt stykke ind, før end den fik rigtig fat med 'Live For The Kill' og så begyndte det ellers fyge om ørerne med de uforglemmelige riffs og hits som bandet også formår. 'Fate Of Norns', 'Pursuit of Vikings' samt ekstranumrene 'Twillight of the Thunder God' og 'Guardians of Asgard', som løftede koncerten derop, hvor forventningerne til bandet havde stået og ventet på at de kunne nå derop.

Især frontmand Johan Hegg gjorde sit for at det blev en god koncert, hvor resten af bandet godt kan være lidt anonyme at se på. Hans store skæg til trods, kunne han ikke skjule en drenget glæde ved at stå på selveste Wacken og spille. Han har samtidig har erfaringen som frontmand til at komme i kontakt med publikum, og hans svenske vid gav stemningen et pift opad, som da han bad folk om at synge med (under 'Pursuit of Vikings' var det vist), også selv om de ikke kunne ordene: ”Det er det gode ved metal. Ingen kan høre det alligevel”.

Så alt i alt en god koncertoplevelse, selvom skyerne på mere end én måde trak og trækker sig sammen om bandet, hvis ikke det snart finder på nogle mere originale sange og nye evergreens. Måske var det sådan én Thor var på vej med i vognen ...