Blackadelia

Amerikanske Nachtmystium bryder de fastlagte rammer for den traditionelle type black metal. Disse amerikanere lagde ud med en norsk inspireret black metal a la Burzum og Darkthrone, men har siden valgt at krydre stilen med andre genrer og diverse psykedeliske lyde, der har gjort at bandet i anmeldelser er blevet kaldt "blackadelia".

På "Assassins" lægges der stemningsfuldt ud med en intro, hvorefter titelnummeret sparkes i gang. Et nummer der lyder lidt "kluntet", stil- såvel som produktionsmæssigt. Der er en indædt energi i nummeret ligesom i Burzums "Ea, Lord of the Depths", men så træder omkvædet ind med et råbe-kor, der gør det hele lidt punket. Senere kommer der mere stemningsfulde og psykedeliske klangflader. Et langt og varieret nummer, der er albummets højdepunkt.

Vokalen er en hysterisk råben med masser af rumklangs-sovs, men det passer faktisk fedt til albummet, og giver det en herlig essens af isnende kulde. De psykedeliske partier, der er skabt på guitaren er fede, men de mere maskinelle lyde, der flyder henover sangene, måtte gerne have været begrænset i antal.

Produktionen er som allerede antydet ret speciel. Men når pladen har snurret nogle gange, så vænner man sig til lyden og nyder et interessant basspil og en håndfuld, spredte og fede guitarleads. "Seasick" er et nummer delt i tre. 2. del skal fremhæves; 3 minutters instrumentalt extravaganza, hvor saxofonsoloen går op i en højere enhed med den psykeliske guitar. Simpelthen smukt.

Der er rigtigt meget, der er værd at fremhæve på dette album, selvom der også er et par mere anonyme numre. Et album for black metal fans, der godt kan lide bands, der tør bryde med genrens traditioner og faste rammer.