Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Stærkt hyggeorkester

Populær
Updated
Stærkt hyggeorkester
Edguy-bassisten Tobias Sammet's sideprojekt Avantasia smider luftguitaren lige i favnen på Lars Schmidt. 2008 er jo startet helt fantastisk – hvis altså, at man er til melodisk hard rock. Og det er man, hvis man med smil om læben og hænderne godt fat om luftguitaren lytter til femte udspil fra Edguy-bassist Tobias Sammets hyggeorkester Avantasia, ”The Scarecrow”.

Traditionen tro har Sammet allieret sig med sine venner. Og vennerne er fra bands som Helloween, Gamma Ray, Magnum, Kamelot, Scorpions, og så er der lige et par solo artister med som det ypperste krydderi: Alice Cooper og Jørn Lande.

Ud over at ”The Scarecrow” holder fornyet liv i den melodiske hard rock, så cementerer albummet endnu engang, at norske Jørn Lande har den stærkeste røst i dagens heavy rock. Hvor kan han dog meget med det organ.

Tobias Sammet kan altså også godt selv. Ja, han synger alene på de to numre, der har størst hitpotentiale på et meget, meget fint album: ”Carry Me Over” (wauv, for et omkvæd!) og ”Lost In Space” (igen: wauv, for et omkvæd!).

Avantasia leverer episk, symfonisk metal iblandet tilpas mængder af lækker melodisk og klassisk hard rock, som gør, at man simpelthen ikke kan sidde stille. Man kan ikke holde nallerne fra luftguitarerne, og man kan slet ikke lade være med at nynne med på de fine melodier. Stærkt!

Titel
The Scarecrow
Distributør
Forfatter
Karakter
4