Snotrasende

deathroutines

Demersal har kastet sig hovedkulds i blindt, afmægtigt raseri på ny EP, men selvom følelserne i den grad er til at mærke, mangler vi pusterum.

Kunstner
Titel
Death Routines
Dato
17-09-2021
Trackliste
1. The Roots Have Grown Too Strong Here
2. Waking Up Into A Fever Dream
3. Suffer For Each Other
4. To Decorate The End
5. Worry
Forfatter
Karakter
3

Demersals debut, den fabelagtige ‘Less’, var intet mindre end fremragende. Den solide kombination af post-rocket melankoli og rasende screamo, eller “emoviolence”, som bandet selv kalder det, bragte os ned i et morads af menneskelige følelser og svagheder på en måde, der sjældent har været set i en hardcorescene, der til den ene side domineres af brocore, og til den anden side af ungeren-punkere.  Sidstnævnte gruppe lægger Demersal sig dog nok også noget opad, da cirka halvdelen af 'Death Routines' netop er indspillet på Dortheavej.

Fokus er dog noget andet hos Demersal, end hos de mere politisk eksplicitte kollegaer i Ungdomshuset. Hos Demersal er det nemlig følelserne, det handler om. Og de sidder uden på tøjet. Efter halvandet års lockdown lader det dog til, at det er den eksplosive vrede, hvor tårer, spyt og snot står ud til alle sider, der er mest fremherskende. Måske har Demersal, ligesom de fleste af os andre, fået nok af at sidde og have ondt af os selv og har brug for at blæse noget energi af.



'Death Routines' er en EP og altså kun godt halv så lang som ‘Less’. Derfor er det også nærliggende at forestille sig, at det planlagte udtryk er noget mere fokuseret, end vi oplevede på LP’en. Det holder også stik, for hvor ‘Less’ i høj grad varierer mellem blødt og hårdt, kører 'Death Routines' fra første til fjerde track nærmest med pedalen i bund, hvor vi først får lidt ånderum i det sidste, ‘Worry’.

Dermed er vi også i modsatte grøft af splitten mellem Demersal og Regarding Ambiguity, der i højere grad satte fokus på det bløde og det rolige.

'Death Routines' bliver derfor også noget hæsblæsende, og det kan være svært at få vejret imens. Det er ikke i sig selv negativt, men det fede ved ‘Less’ var i høj grad samspillet mellem det bittersødt melankolske og det rasende aggressive. Det mister vi desværre lidt på EP’en, og derfor når den ikke samme højder som debuten. Det gør også, at 'Death Routines' føles meget kort, så man står halvsulten tilbage. EP’en er naturligvis en eksperimenterende form, så der er håb for, at Demersal fortsat udvikler deres formel.