Ugens Monsterdrøn

Med "Gambling With The Devil" har de tyske veteraner Helloween lavet deres klart bedste album i mange år. Med over 20 år på bagen og adskillige albums har Helloween forlængst etableret sig om et af de førende power metalbands, og ikke mindst har de, trods mange udskiftninger, skabt dets egen stil.

Med ”Gambling With the Devil” holdes der fast i de gamle dyder, men der føjes også nyt til repertoiret. Det er dog stadig et band med flair for at skrive et klassisk ”syng-med-omkvæd”, der ikke er for storladent eller patetisk, og et band som satser på at holde et meget højt tempo i hovedparten af deres sange. Og det fungerer stadig.

I modsætning til tidligere plader, så har denne udgivelse dog den forskel, at der ikke er så mange lettilgængelige numre. Det tager lidt mere end de sædvanlige to-tre gennemlytninger før dystre numre som ”The Bells of The 7 Hells”, ”Heaven Tell No Lies” og ”Paint A New World” Lies” sætter sig - sidstnævnte viser i øvrigt også at Helloween har formået at bruge den syv-strengede spade til at skrive et par ganske onde riffs på.

I den helt anden grøft befinder førstesinglen ”As Long As I Fall”, der er den mest fængende powerballade fra Helloween i meget lang tid. Den har dog stadig bevaret lidt af det mørke udtryk, som er begyndt at fylde mere i bandets kompositioner. Et udtryk som efterhånden har erstattet det fjollede element, der tidligere har været en del af sangskrivningen for den tyske kvartet.

Og selvom det har været en del af charmen, så klæder den ekstra seriøsitet bandet, og det er med til at gøre ”Gambling With the Devil til det klart bedste album fra Helloween i mange år.