Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tilsandet pedal steel-tristesse

Updated
Lathe - 'Tongue of Silver'

Kender du det, når en plade opsluger dig i det der limbo, hvor Morricone, americana og doom smelter sammen i en dyster symbiose?

Kunstner
Titel
Tongue of Silver
Dato
29-07-2022
Genre
Trackliste
1. Vinegar
2. Drain
3. Heat Wave
4. Rodeo Fumes
5. 351W
6. Cauliflower
7. Journey to the East
8. Morris
Forfatter
Karakter
3

En ung mand rider på sin sorte hest på tværs af en kantsten. Væk fra vejen med de pakkede hestevogne under de daglige gøremål. Væk fra bilen med den åbne bagsmæk, hvor to unge mænd kigger tilsvarende forundret over, hvor mon den unge mand og den sorte hest er på vej hen.
Alt præsenteret i sort og hvidt.
Nogen gange er der noget om den der talemåde med, at et billede siger mere end 1000 ord.
Hestevognene og bilen med bagsmæk er som modsigende, tidsmæssige repræsentationer, der forenes under rammefortællingen om manden og hesten, der glider mod strømmen. De sort/hvide toner underbygger det tidsløse udtryk, og så kan man ellers tænke videre over, hvor manden og hesten er på vej hen – eller om det er modstanden/intentionen i sig selv, der er i fokus her?

Det er i hvert indiskutabelt, at 'Tongue of Silver' fremkalder et væld af indre billeder. Af ørken. Af sand. Dagtrætte heste. Den fjerne horisont og, ej at forglemme, Sergio Leones klassiske westerns. Alt forbliver ordløst, lidt som de første 15 minutter af 'Once Upon a Time in the West'. Musikken taler for sig selv i et slæbende tempo, og det er netop her, hvor doom kommer ind i billedet.

En trio fra Baltimore har sat sig for at skabe et lydspor, der kombinerer deres americana-inficerede hjemstavn med en metallisk tyngde – to ting, der sjældent får lov at gå hånd i hånd. Ikke mindst p.g.a. pedal steel-elementet, der lige fra den indledende 'Vinegar' følger Lathe igennem tykt og tyndt. En post-rocket melodilinie folder sig ud over de doomede to-tonale riffs, der bærer sangen ud. 'Drain' åbnes med luftig organ, mens guitaren inciterende slingrer sig vej gennem de forstøvede landskaber. 'Heat Wave' fortsætter i samme pittoreske sindelag, dog uden at forfalde til samme, semi-pøllede boogie-stemning, der rundede forrige skæring af, mens 'Rodeo Fumes' signalerer halvvejen, hvor jagten udover stepperne er slået ind. Tempoet bankes op af de bastante, omend enkle trommemønstre, mens feedbacken stille og roligt tager til, indtil den munder ud i decideret støj, som om sandstormen er brudt ud, mens den ebber ud igen under den i sig selv ligegyldige intermetzo, '351W', som kun tjener et formål som en del af helheden.
'Cauliflower' følger efter som pladens stoner-doomede fuzz-indslag, mens 'Journey to the East' giver os det bedste, Lathe mestrer af det støvede ørken-feel, der åbnede pladen. Sidst, men ikke mindst, har vi 'Morris', der åbner med funeral-doomede akkordsekvenser, endnu engang i stærk kontrast til pedal steel-guitaren, der slider og snørkler sig på tværs af de soniske landskaber, og skaber et lydspor, der er så unikt Lathe'sk som noget kan være.

Unik er nemlig, hvad 'Tongue of Silver' er. Ikke, at det nødvendigvis altid er noget godt. Nogen gange forfalder de til det mondæne, som det er tilfældet i sidste halvdel af 'Drain'. Den abrupte overgang halvvejs inde på pladen er også mere kuriøs end hvor meget den styrker helhedsindtrykket, når det kommer til stykket. Baltimore-trioen har uden tvivl meget på hjerte, og hvor sammenligninger til fx Wovenhands cinematiske sider, MONOs pertentlige ditto eller Morricones storhedstid umiddelbart fremstår som de nærmeste pendanter – blot med mere pedal steel og doom for øje.
Om ikke andet en stærk debut fra en trio, der tydeligvis allerede har fundet et udtryk helt sit eget. Om det så er melodierne, der skal stå skarpere, eller støvet, der skal udvaske de soniske horisonter, for, at Lathe trækker endnu tydeligere i karakter, må tiden forhåbentlig vise, men med et lidt bredere, musikalsk vingefang uden at glemme deres americana-doomede udgangspunkt tager vi gerne endnu en tur på hesten.