Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Cathedral - ”The Garden of Unearthly Delights”

Updated
Cathedral sværger til Sabbaths 70'er epoke. Sympatisk, men desværre på bekostning af egen personlighed, mener redaktøren. Sangeren Lee Dorrian skiftede allerede for over 15 år siden growleriet i Napalm Death ud med den stenede Sabbath-rock anno "Master of Reality" og "Vol. 4". Da Cathedral-debuten "In Memoriam" udkom i 1990 havde vi stadigvæk den store stener rock bølge til gode, men det er som om at Dorrian og Cathedral er blevet overhalet flere gange indenom. Mange af deres udspil har simpelthen været for ufilteret Sab-agtige, og der er altså intet som den originale ting. Især ikke når vi taler om Black Sabbath. Bandet var derfor egentlig røget ned i undertegnedes efterhånden fyldige glemmebog, men pudsigt - eller paradoksalt - nok viser dette nye udspil, "The Garden Of Unearthly Delights" imidlertid Cathedral fra en lidt mere personlig og opfindsom side, uden at de dog skaber nogen små rocksensationer.

Kunstner
Titel
The Garden of Unearthly Delights
Distributør
Genre
Karakter
2