Finger Eleven - ”Finger Eleven”

Ny Cd med Finger Eleven Mens Thrice sidder tykt fast i nu metal sumpen, søger canadiske Finger Eleven et mere selvstændigt udtryk i spændingsfeltet mellem moderne "nu grunge" og mere groovy og melodisk hård rock. Ihukommende bandets arnested, så er der ikke overraskende et ganske markant stænk Nickelback inde over at sangskrivningen. Hen ad vejen formår Finger Eleven alligevel at skille sig ganske pænt og personligt ud fra den ret beslægtede grunge rock mængde, især på åbnings numrene ”Other Light” og ”Complicated Questions” samt den akustiske, lidt Led Zeppiske "Thousand Mile Wish", der viser at Finger Eleven besidder en ganske fornuftig sangskriverhånd.
Vokalmæssigt har bandet i øvrigt en vis lighed med Disturbeds David Draiman, og i samme åndedrag kan vi bemærke, at cden er produceret af Disturbeds guitarist Johnny K. Apropos, så tjek navnlig nummeret "Good Times", der i dén grad lyder som Disturbed-møder-Staind eller noget. Generelt er Finger Eleven dog ingenlunde i nærheden af Disturbed, sådan rent tyngdemæssigt. Ej heller er ”Finger Eleven” nogen overrumplende rock og rul åbenbaring, men dette udspil er dog stabilt nok til at fortjene en aflytning.

Titel
Finger Eleven
Distributør
Karakter
2