Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardcore, popcore, emocore

Updated
Hardcore, popcore, emocore
Mathias Nielsen anmelder det aktuelle udspil fra hollandske Born From Pain Hollandske Born From Pain spiller New Yorker-hardcore á la Pro-Pain, og det kunne også godt lyde som om, Hatebreed har siddet fast i bandets cd-afspillere i et stykke tid, inden de gik i studiet for at indspille ”In Love With The End”.

Bandet leverer en udmærket og overbevisende præstation her. Der er knald på lige fra starten, og forsanger, Ché Snelting, leverer en rigtig fed - og frem for alt - arrig(!) vokal. Fedest er nok åbneren ”Rise Or Die”, men alt i alt holder albummet en temmelig høj smadder-standard hele vejen igennem, og man kan nærmest se moshpitten foran sig, når man sidder og lytter til Born From Pain.

Som det gælder for alle disse hardcore bands, så bliver det (i hvert fald for undertegnede) en anelse ensformigt at lægge ører til i længden, men det er også det eneste, der er at sætte en finger på. Born From Pain og ”In Love With The End” er et godt bud på et europæisk modspil til de mange hardcore-bands over there, som enhver mosher/arrigt metalhoved med respekt for sig selv, bør anskaffe sig.

Titel
In Love With The End
Distributør
Karakter
3