Hyggeneder og hård Hardcore-thrash

Vi anmelder det nye album fra svenske Tiamat Et dystert gotisk band, der indleder deres nye plade med blød fuglesang og let, næsten svævende guitar. Jo såmænd, når det drejer sig om svenske Tiamat, der faktisk er synonym med forsanger Johan Edlund. Den nyeste udgivelse "Prey" ligger tæt op ad forgængeren "Judas Christ" fra sidste år, hvor bandet gennemførte den lidt stilfærdige og dystre depri-rock med den nedtonede lyd og Edlunds let messende og dybe stemme.

Stilen lægges klart i åbneren "Cain" og fortsætter i "Wings of Heaven" og resten af skivens 13 skæringer, som et lydspor til en trist film om tilværelsens ulidelige besværlighed. Tekstuniverset i Tiamats sange er meget personligt og Johan Edlund er ikke nogen udpræget glad mand. Afslutningsnummeret "The Pentagram" er baseret på
et digt af mystikeren og satanisten Alistair Crowley.

Musikken kører i den samme afdæmpede stil og den dystre tone ligger permanent over hele pladen. Det er faktisk ganske behagelig og afdæmpet musik uden de store musikalske overraskelser, som man kan høre både til nydelse og baggrund.
Det er en velkomponeret og veludført, lidt grålig plade, der er rigtig god til at få en lille hyggeneder af.