Smuk og dunkel stemning
Populær
Der er gået nogle år siden Tiamat sidst var på banen, og i den periode har de pillet de få metalelementer, der trods alt var på forgængeren 'Amanethes', helt ud og fokuseret mere på stemning.
2. Winter Dawn
3. 384 - Kteis
4. Radiant Star
5. The Sun Also Rises
6. Before Another Wilbury Dies
7. Love Terrorists
8. Messinian Letter
9. Thunder & Lightning
10. Tiznit
Tiamats tiende album, 'The Scarred People' åbnes af titelnummeret. Efter en kort intro går det over i en storladen stil med en insisterende og simpel bord-stol-trommerytme og herover masser af keyboard og stemning. Over det hele er Johan Edlunds nærmest snakkende vokal, der ikke flytter sig over mange toner, men som stadig virker majestætisk og sætter den sidste prik over i'et hvad atmosfæren angår.
Det er det helt store arsenal af gothic-virkemidler med de her meget solide, simple og rockbastante trommer, der giver musikken et let industrial-agtigt udtryk. Den er velskrevet og fornemt tilskåret, så alt overflødigt er skåret væk. Det er et monumentalt værk, der måske ikke er så spændende for en 100 %-metaller, men nyder man også at sætte tempoet ned med øjnene lukkede på vej ind i en drømmeverden eller at sidde i sofaen med en god bog, der kræver et stemningsfuldt soundtrack, så er det her lige sagen.
Keyboardet har ikke overtaget det hele og selvom der spilles meget med ren lyd på den elektriske guitar, så får man stadig en håndfuld af de nærmest trademarkede guitarleads fra Johans hånd, hvor lyden stadigvæk får lov at være lidt mere løssluppen, og man lige netop aner lidt af bandets fortid i den noget mere metalliske ende af genren - fra dengang bandet var en del af de spændende udviklingsår i svensk (døds)metal i slutfirserne og ind i halvfemserne. Nu er Tiamat mere som en melankolsk og dyster version af Love Shop. Et sådan udsagn vil måske opfattes som en negativ ting for nogle, men her er det i allerhøjeste grad ment positivt.
Der er plads til historiefortællingerne på albummet, og bliver man først ramt af pladen, så lytter man opslugt på teksterne som de synges - eller nærmest reciteres - af Johan. På trods af et i udgangspunktet "roligt" album, så er der faktisk en ret god spredning på tempo og intensitet i de 10 sange, uden at det dog går så vidt, at den røde tråd bliver brudt.
De svenske goth-konger kan fejre 10-albums jubilæum med et album, der viser, at bandet stadig er yderst relevante på scenen.
Lad dig rive med - første video fra album kommer her: