Abba-doom
Populær
Avatarium er ude med bandets andet album, hvor doom og pop igen blandes op med halvfjerdser-heavy rock. Det er til tider en underlig blanding - men dog ikke uden fascinationskraft.
2. The January Sea
3. Pearls And Coffins
4. Hypnotized
5. Ghostlight
6. Run Killer Run
7. Iron Mule
8. The Master Thief
Leif Edling – grundlægger og primær komponist i legendariske svenske Candlemass – var i 2013 medstifter af bandet Avatarium sammen med Marcus Jiddell (Evergrey). Der er tale om et doom metal-band med en noget lettere musik grænsende til det poppede, sammenlignet med det, som Candlemass og andre doom metal-bands sædvanligvis står for. Bandet har samtidig, som noget ret unikt inden for genren, en kvindelig forsanger i Jennie-Ann Smith.
Jennie-Ann Smith er gift med Marcus Jiddell. Og det er måske det væsentligste problem med hensyn til vurderingen af Avatarium. For Avatarium og ’The Girl with the Raven Mask’ er godt nok lidt svær blive klog på. Det ene øjeblik er man begejstret, men det næste er man andeles trist til mode. Og denne opstående tristhed skyldes ikke mindst Jennie-Ann Smiths vokal.
Meget taler således for, at hun er aldeles fejlcastet i Avatarium. Der ingen tvivl om, at man bevidst har søgt en vokal, der med sødme og lethed stod i kontrast til den tunge doom metal. Men det fungerer desværre kun delvist på ’The Girl with the Raven Mask’.
Når dette så er skrevet, så er der så sandelig da også en del at begejstres over på denne udgivelse.
Albummet lægger ud med titelsangen, et halvhurtigt nummer, der egentligt ikke er helt dumt med en teatralsk vokal, der ligger langt fremme i lydbilledet. Men sangen er faktisk bedst i de instrumentale afsnit, der sniger sig ind i sidste halvdel af sangen. Det mønster gentager sig hele albummet igennem.
Anden sang, ’The January Sea’, er noget tungere uden dog at slå benene væk under en. Tredje sang, ’Pearls and Coffins’, begynder som noget lejrbålsmusik, der kunne være en ny Blackmore's Night-sang, inden den går over i et sangstykke, der får en til at tænke på Shirley Bassey i endnu et James Bond-tema. Men så pludselig vokser sangen og udvikler sig til noget, der byder ind på at være den bedste klassiske hard rock-sang i 2015. Sangen bare vokser og vokser, og især i de instrumentale passager er det helt monstrøst. Der er keyboardsoli, der lyder som Atomic Rooster og Uriah Heep i deres velmagtsdage, og sangen afsluttes med et korarrangement i sammenspil med det instrumentale, der vækker minder om Uriah Heeps ’July Morning’ og lignende klassikere fra halvfjerdserne. Alene dette nummer hiver karakterbedømmelsen et hak op.
Desværre når albummet ikke samme højde igen. Efterfølgeren ’Hypnotized virker således ret ligegyldig.
’Ghostlight’ minder ret så meget om noget, Leif Edling kunne have skrevet til Candlemass, men udførelsen med Jennie-Ann Smiths vokal er ikke særligt spektakulær.
’Run Killer Run’ er en let tilgængelig hard rocker. Men den giver ikke rigtig den helt rigtige metalfølelse. Igen synes det, at Jennie-Ann Smith ikke helt kan levere optimalt inden for metalstilen.
Gennemgående må det dog understreges, at bandet spiller fremragende. Leif Edling er som altid totalt klar og på plads med den firestrengede, men også Marcus Jidell er imponerende på guitar, og ikke mindst blomstrer Carl Westholm bag tangenterne.
Avatarium får ikke kørt ’The Girl with the Raven Mask’ helt i hus. Der er for meget "Abba" over Jennie-Ann Smiths vokal til, at det virkelig rykker.
Sidste uge anmeldte vi Chastain. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvilket album ’The Girl with the Raven Mask’ kunne have blevet med en sanger som Leather Leone bag mikrofonen.
Det er interessant, om Avatarium er bedre live, hvor der formentlig er skruet op for hårdheden hos band såvel som sanger.
Avatarium spiller så heldigvis på Templet i Lyngby den 18. denne måned, hvor man får de ikke uefne The Vintage Caravan med som bonus. Det burde være oplagt at tjekke dem ud der. Det kunne vise sig at være meget bedre end det godkendte nye album.