Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Formens apoteose

Updated
119958
069936

Finske Aethyrick perfektionerer atter den melankolske og melodiske andenbølge-black. Der er intet nyt under solen, men til gengæld leverer de på et langt højere niveau end de fleste.

Kunstner
Titel
Apotheosis
Dato
22-01-2021
Trackliste
1. The Starlit Altar
2. Rosary Of Midnights
3. Flesh Once Divided
4. In Blood Wisdom
5. With Determined Steps
6. Path Of Ordeal
Forfatter
Karakter
4

Aethyricks tredje album hedder 'Apotheosis'. Et stort ord: Apoteose betyder menneskets ophøjelse til guddom, alternativt det højeste stadie, en person eller et fænomen kan opnå. Ordet indrammer den søgen efter transcendens og spirituel ophøjelse, som bandets tekster kredser om, og som deres sært opløftende melankolske og melodiske black stræber efter. Og apoteosen kommer som en naturlig udvikling efter forgængerne: Debuten hed 'Praxis', opfølgeren 'Gnosis'. Fra praksis, udførelse, over gnosis, erkendelse og åbenbaring, til fuldbyrdelsen ved ophøjelsen til Gud. Black metal som spirituel musik, også vist ved coveret, et af den stilskabende finske coverkunstner Timo Ketolas sidste, hvor en dæmonisk skabning bogstaveligt talt sigter mod firmamentets klareste stjerne.

Og 'Apotheosis' virker da også som en naturlig videreførelse af forgængeren, der var en naturlig videreførelse af debuten; Aethyricks fokus er ikke på bruddet, men snarere på videreudviklingen og perfektioneringen af det allerede eksisterende; det himmelstræbende synes sat i system i deres univers.

Musikalsk er der tale om blastende beats, der flyder derudad som understøttelse for guitarernes simple riff, der svulmer til arpeggioer og harmonier, mens vokalens hæse skrigen agerer kontrast til harmonierne. Der er stemningsskabende synths og akustiske passager spredt som små åndehuller rundt omkring, tydeligt på fx afslutningsnummeret 'Path of Ordeal'. Selvom ideerne er er relativt simple, lyder de store i finnernes kompetente hænder.

'Apotheosis' er en indadvendt og skønhedssøgende udgivelse, der ikke giver køb på black-genrens kendetegn af den grund. Den søger ikke at videreudvikle den andenbølge-black, der er kernen i musikken, men leverer til gengæld tårnhøj kvalitet for dem, der kan lide denne type black metal. Aethyrick nedbryder ikke formen, men deres trilogi udgør en slags formens apoteose: Genrens kvaliteter rammes så rent og veludført, at det er en fornøjelse i sig selv.