Sublimt!
Populær
Blackgaze-pionererne Alcest er på deres femte fuldlængde vokset gevaldigt; bandets karakteristiske eventyrlige atmosfære giver en smuk, nærmest guddommelig lytteroplevelse.
2. Eclosion
3. Je suis d'alleurs
4. Untouched
5. Oiseaux de proie
6. Onyx
Er der ét band, der for evigt vil blive betegnet som kongerne af post-black metal, er det franske Alcest. Bandets front- og bagmand Stéphane Paut, bedre kendt som Neige, var i sine tidlige musikalske år en del af den franske black metal-scene, der på mange områder adskiller sig gevaldigt fra genrens andre scener, hvilket særligt cirklen Les Légions Noires var med til at definere.
Alcests første demo, ’Tristesse hivernale’, fra 2001 kom dog imidlertid til at være det eneste udspil, der bevægede sig i black metallens klassiske musikalske rammer. Allerede ved næste udgivelse, ep’en ’Le Secret’ fra 2005, begyndte Neige at eksperimentere med genrens elementer, og i 2007 udkom Alcests første fuldlængde, ’Souvenirs d’un autre monde’ – en plade, der skulle vise sig at omdefinere black metallens gængse rammer. Albummet er en af de absolut vigtigste i post-black metallens opståen.
Og ikke nok med det. Udover en imponerende musikeksperimenterende kunnen mestrede Neige også en atmosfære og stemning, musikscenen aldrig havde set mage til. Alcests tematik om en anden verden, som frontmanden havde barndomsminder fra, transcenderede i et decideret smukt musikalsk udtryk, der bevægede sig i kontraster og passager, der virkede guddommelige. At lytte til Alcest var ikke at høre musik, det var en sublim oplevelse uden sammenligning.
Således forsatte bandets karriere over endnu to album, men da ’Shelter’ udkom i 2014, brød hele Alcest-universet sammen. Kun enkelte sange mindede om bandets bagkatalog, og resten, tja, det lød som en indieversion af Coldplay. Det var derfor med blandede følelser og spænding, at nyheden om udgivelsen af ’Kodama’ blev modtaget.
Overordnet bevæger Alcests nye album sig i samme univers som tidligere materiale; en progressiv post-black metal med kontrastfyldte og smukke passager, der vidner om et andet, eventyrligt univers. Forskellen mellem de lyse og mørke musikalske elementer er dog langt fra lige så slående som tidligere, og særligt de klassiske black metal-stykker er sparsomme, men det gør egentlig ikke noget. Få sange har direkte paralleller til bandets 2007-2012-bagkatalog, nemlig ’Eclosion’ og ’Oiseaux de proie’. Sidstnævnte er pladens absolutte højdepunkt, hvor både blastbeats og skrigevokal benyttes.
">
’Kodama’ er på mange måder en moden og perfekt udgave af Alcest. Kompositionerne er i top, det musikalske udtryk er fængende, atmosfæren er eventyrlig, og albummet er sammenhængende. Det lader til, at bandet, der nu er en duo bestående af Neige samt Winterhalter på trommer, er vokset og har fundet den gyldne balance mellem det føromtalte bagkatalog og ’Shelter’, som efter udgivelsen af dette album mest af alt virker som et musikalsk eksperiment, hvor bandet havde brug for at prøve noget andet for at finde fodfæstet igen. ’Kodama’ skaber og definerer et nyt Alcest-univers, hvor Neige endelig har fundet sine rødder og er blevet afklaret med sine barndomsminder fra en anden verden, og hvor musikken har fået lov til at vokse uden at miste bandets centrale karakteristika.
Derudover skal produktionen nævnes og ikke mindst roses, for det er uden tvivl den bedste produktion, der har været på en Alcest-plade, og det er uden tvivl en af grundende til albummets exceptionelle kvalitet. Særligt trommernes akustik er bemærkelsesværdig, og de giver udtrykket en rummelighed og dynamik, der kun bidrager positivt til Alcests magiske univers – der er højere til loftet end nogensinde før. I denne forbindelse skal albummets korstykker også nævnes, særligt på titelnummeret. Også de er med til at løfte atmosfæren op på et guddommeligt niveau. Og det fortjener producer Benoït Roux et stående bifald for. Alcest har aldrig virket mere ophøjede og selvsikre, og ’Kodama’ er et bevis på, at bandet stadig kan nå det sublime.
Alcest kan opleves live på Vega i København d. 22. november sammen med japanske Mono; en oplevelse, man ikke skal snyde sig selv for.