Vaskeægte amerikansk helterock

Populær
Vaskeægte amerikansk helterock

Alter Bridge har med 'The Last Hero' begået en god rockplade. Den alle de elementer, der skal til, for at den slår igennem i USA. Faktisk er det for meget af det gode.

Kunstner
Titel
The Last Hero
Dato
07-10-2016
Trackliste
1. Show Me a Leader
2. The Writing on the Wall
3. The Other Side
4. My Champion
5. Poison In Your Veins
6. Cradle to the Grave
7. Losing Patience
8. This Side of Fate
9. You Will Be Remembered
10. Crows on a Wire
11. Twilight
12. Island of Fools
13. The Last Hero
Karakter
3

Alter Bridge er sammen med Avenged Sevenfold de to amerikanske rockorkestre, der for alvor har lagt billet ind på at løfte arven efter giganterne i Iron Maiden, Metallica m.fl., der jo ikke bliver yngre. Med deres femte plade, 'The Last Hero', gør Alter Bridge alt det rigtige for at indtage og erobre placeringen. Det er en plade, der har alle de rette ingredienser. Og deres fans har ventet længe på den. For der er gået tre år siden 'Fortress', der var en naturlig udvikling fra den forrige, anmelderroste 'AB III' fra 2010. Så nu er det på høje tid, der kommer noget nyt.

I mellemtiden har medlemmerne fornøjet sig med andre projekter. Guitarist Mark Tremonti udgav sidste år sit andet soloudspil 'Cauterize' og efterfølgende den tredje 'Dust' i sommer, hvilket bragte ham til Copenhell, mens hans guitarmakker Myles Kennedy var på turne med Slash på dennes turne, der bl.a. bragte dem forbi Sweden Rock Festival i 2015. Nu er de dog samlet igen, og deres seneste udspil er alt, hvad folket har ventet på.

Netop guitarspillet fra Tremonti og Kennedy er igen en af de ting, der først springer i øret på lytteren. Det er klart lige fra åbningsnummeret og singleforløberen 'Show Me a Leader', og det fortsætter på 'The Writing on the Wall', der er en slet skjult hilsen til de folk, der nægter at se realiteterne i øjnene med de forandringer, der sker i miljøet. Her kan musikvideoen til 'Show Me a Leader' ses:



Alter Bridge virker til at hvile i sig selv denne gang og eksperimenterer med både dyb heavy metal og de fængende ballader, der er nødvendige for at slå igennem til de amerikanske radiostationer. Deres tungeste sang hidtil må utvivlsomt være 'The Other Side', der er skabt til store koncerter. Der er også lidt af samme tyngde i introen til 'Crows on a Wire', men det er førnævnte, der er pladens klart tungeste nummer.

Pladen er dog læsset godt fortil. For det er også her, de har 'My Champion', som er skrevet til at rasere radiostationerne og sportsvideoer. Det er samtidig en hyldest til Myles Kennedys forældre, der altid støttede ham. Også når det var svært. Og her kommer heltetemaet ind. Det får virkelig lov til at udfolde sig på 'You Will Be Remembered', der er en hyldest til de faldne soldater, der har givet deres liv oversøs i kampen for et frit USA. Det er lige så sikkert et stik at spille, som sangen er sukkersød, og den er så klar, som nogen sang nogensinde bliver det til at blive brugt i montage-videoer på YouTube, når soldater og hjemkomster skal hyldes på de sociale medier. Her er 'My Champion':



På den måde formår Alter Bridge at spille på samtlige af de tangenter, der skal til, for at en rockplade slår igennem i USA anno 2016. Der er også balladen 'Cradle to the Grave' og på 'This Side of Fate' har de en snert af Muse over sig i omkvædet. Alle melodiske elementer, der sammen med godt guitarspil gør en plade, der vil gøre sig virkelig godt på den anden side af Atlanterhavet. For Myles Kennedys vokal er også afvejet til både den rå og raspede side samt den rene, melodiske variant i omkvædet.

Herfra kan der være en anelse tvivl om, at pladen måske er produceret lidt for perfekt til, at den vil glide lige så nemt ned her i Europa. Det er næsten for meget af det gode rent lydmæssigt. Volumen er der i hvert fald også nok af. Pladen varer cirka 68 minutter, og det er en lille håndfuld sange for meget.

Her er den tunge 'The Other side':



Alter Bridge har spillet den helt sikkert og er blevet med deres trofaste producer Michael Baskette, der har skabt den mest lyttervenlige rockplade, man kunne forestille sig fra et orkester, der netop bevæger sig i spændingsfeltet mellem hård rock og heavy metal. Der, hvor de har udmærket sig rent teknisk, er ved at indspille på guitarer med syv strenge for første gang i karrieren. Det vil der utvivlsomt være tekniske nørder, der kan høre. Sangene bærer dog ikke i tilstrækkelig grad præg af det, så det er tydeligt for enhver. Tremonti og Kennedy er dog begge så kompetente guitarister, at de nok har haft brug for at udfordre sig selv en lille smule, når resten af sangskrivningen, produktionen og tilblivelsen af 'The Last Hero' har været så stramt styret.

For 'The Last Hero' er rendyrket amerikanerrock. Ikke ulig fortiden for de tre medlemmer, der også var med i Creed, og som udgør bas, trommer og leadguitar i Alter Bridge. Pladen vil sælge godt, og stadioner og arenaer vil blive fyldt til randen i USA. Fans vil elske pladen, og der vil komme rigtig mange til. I Europa vil den næppe have helt samme gennemslagskraft. Dertil er den simpelthen for pæn og sukret. Der er lidt for meget af alt det, der gør USA til USA.