Anoxia og rødderne

Populær
Anoxia og rødderne

Modig debut fra et band, der træffer en række atypiske valg sammenlignet med, hvad der ellers sker omkring dem i Danmark.

Kunstner
Titel
Lapdance for the Devil
Dato
02-02-2010
Distributør
Trackliste
01. Cold Violence
02. Lapdance for the Devil
03. Risky on the Rocks
04. Beyond the Line
05. The Tale of Jimi and Janis
06. Flowers on My Grave
07. My Prison
08. The Expected
09. Hell Bent for Heaven
Forfatter
Karakter
4

Fynske Anoxia vil nogen måske kende fra flittig turnevirksomhed i metalundergrunden, og større kendere vil måske endda vide, at bandet engang kaldte sig Frank og Rødderne. Nu er det så efter mange års hårdt arbejde blevet tid til at debutere på pladefronten med ’Lapdance for the Devil’, der er produceret af Tommy Hansen (Der blandt andet har lavet Hatesphere og Helloween, samt Bjørn og Okay!).

I tanken har valget af Tommy Hansen været en rigtigt fornuftig ide, men desværre fremstår Anoxia en anelse rodet, fordi niveauerne mellem instrumenterne ikke hænger sammen og har nogle underlige udfald. Det ene øjeblik er guitaren således irriterende høj, mens vokalen sekunder efter får lov til at stjæle lydbilledet fuldstændigt.


Hybrider

Heldigvis for Anoxia er det til at høre, hvad der foregår, og de har fat i nogle meget lange ender. Genremæssigt befinder de sig vel i en slags hybrid med rødderne i power-, thrash og progressivmetal, men med allermest tryk på, at det virkelig er metal! De rolige øjeblikke leder man forgæves efter, for fokus er på en tilpas mængde brutalitet, heftige riffs, og en gennemtrængende søgen efter melodier, der er fængende uden kvalmefremkaldende tendenser. Allerbedst er afslutningsskæringen ’Hell Bent for Heaven’, der bæres af en grum intro, en blanding af hardcore-råb og ølkorsfællessang i omkvædet, og et væld af pågående leads – samt lidt Dizzy Mizz Lizzy-inspiration i verset.


Uskolet men lovende

Som så ofte før med danske sangere, der forsøger sig ud i ren sang, halter det dog lidt, men slet ikke ud i det pinlige. Vokalen er en smule uskolet og mangler gennemslagskraft, men det lader til, at forsanger Lars Frederiksen besidder en veludviklet sans for at bruge de evner han har på den rigtige måde. Med endnu større øvelse fra studie og koncerter, kan det kun ende et rigtigt sted.
I det hele taget kan Anoxia sagtens være deres debut bekendt. Den viser et band der har gode idéer og mulighed for at udvikle det over flere plader.

Læs endvidere interview med forsanger Lars Frederiksen her