Black, rock og noget der er interessant
Den tredje fuldlængde fra portlandske bewitcher er dygtig rock-black, men mest interessant når den er noget andet.
2. Death Returns...
3. Satanic Magick Attack
4. Electric Phantoms
5. Mystifier (White Night City)
6. Cursed Be Thy Kingdom
7. Valley Of The Ravens
8. Metal Burner
9. The Widow's Blade
10. Sign Of The Wolf
‘Cursed be Thy Kingdom’ lægger ud med akustiske guitarer og en blueset lead, og det giver omtrent ingen fingerpeg om, hvor bandet Bewitcher er på vej hen. Og når introen er færdig, begynder ‘Death Returns’, der vel er en slags glam rock-metal pakket ind i black-vokal og med en snert af dødsmetal. Masser af groovy rock’n’roll, Mötley Crüe-riffs og friske omkvæd – men også melodiske soloer. Sådan cirka, for der er masser af afstikkere.
‘Satanick Magick Attack’ vinder ikke bare på titlen, der lyder fedt som omkvæd, men også på fremdrift og intensitet, der kalder på fod-på-monitor-attitude. Det er pladens kerne-udtryk: den festlige black metal-sang med de djævelske referencer, hér i pladens stærkeste sang, men også de mere anonyme numre, lægger sig i den rille. Det er ikke synderligt originalt eller for den sags skyld genialt. Det er bare effektivt effektueret, fordi Bewitcher spiller energisk og har en god fornemmelse for at få det optimale ud af de groovede riffs.
‘Valley of the Ravens’ har til gengæld noget King's X over sig. Mere blues, mere intermezzo og langt tungere riffs til en mere melodisk vokal. Og så er det et nummer som ‘Mystifier’, der rammer en mystisk og dragende stemning ikke langt fra Tribulations-melankoli. Ja, der er vel tale om pladens ballade, hvis man skal se den som en moderne beskidt udgave af glam rock-pladen. Det er også her, at Bewitcher står stærkest og faktisk lyder langt mest originalt – trods de oplagte sammenligningsmuligheder. Her får bandet en rigtig personlighed, fordi hovedproduktet af rocket black er efterhånden hørt mange gange før, og Bewitcher har for få hits i den genre.