Uforløst flugt ud af skyggen
Black Star Riders forsøger med bandets fjerde album at løsrive sig fra Thin Lizzys skygge. Men det lykkes ikke helt.
02. Another State Of Grace
03. Ain’t The End Of The World
04. Underneath The Afterglow
05. Soldier In The Ghetto
06. Why Do You Love Your Guns?
07. Standing In The Line Of Fire
08. What Will It Take?
09. In The Shadow Of The War Machine
10. Poisoned Heart
Meget er sket i Black Star Riders siden seneste udspil. Siden ’Heavy Fire’ er såvel leadguitarist Damon Johnson som trommeslager Jimmy DeGrasso forsvundet, og tilbage af bandets oprindelige besætning er nu kun forsanger/guitarist Ricky Warwick og leadguitarist Scott Gorham. Johnson og Degrasso er erstattet med henholdsvis Christian Martucci (Stone Sour) og Chad Szeliga (ex-Black Label Society). Fra udgivelsen af Black Star Riders seneste to album resterer fortsat Robbie Crane på bas.
Black Star Riders udsprang af Scott Gorhams version af Thin Lizzy og med Ricky Warwicks lidt påtagede vokal på især debutalbummet ’All Hell Breaks Loose’ fra 2013 var der da også særdeles tydelige referencer til Thin Lizzys måde at komponere og fremføre traditionel hard rock.
Det er tydeligt, at bandet på ’Another State of Grace’ forsøger at lægge mere afstand til Thin Lizzy-arven. Desværre lyder Black Star Riders fortsat bedst, når bandet nærmest forsøger at kopiere Thin Lizzy. Det gør sig især gældende i albummets første sange, og det er paradoksalt, at det netop er de sange, der er de tre første singleudspil fra ’Another State of Grace’.
Albummet åbnes med pop/rockeren ’Tonight the Moonlight Let Me Down’, der har klare inspirationer fra Phil Lynotts måde at fremføre en sang. Det er en udmærket start på albummet, som får lidt glasur i form af en saxofonsolo med Michael Monroe (ex-Hanoi Rocks).
">
Mere skrald er der på albummets anden sang, titelsangen. Vi er her i et klassisk Thin Lizzy-univers med en omgang keltisk inspireret hard rock. Omkvædet stikker godt nok noget ud, men vers og mellemstykker virker nærmest som en hyldest til Thin Lizzy.
Tredje sang er også som at høre Thin Lizzy fra gamle dage. ’Ain’t the End of Tte World’ ledsages a fen ringe animeret video, men sangen lyder, somom den sagtens kunne have være inkluderet på Lizzys ’Black Rose’ fra 1979.
">
Ny retning
Herefter begynder Black Star Riders så småt at bevæger sig ind i nyt territorium, men det bliver aldrig ganske overbevisende. Der er habile sange som Gorhams ’Underneath the Afterglow’ og sangen ’In the Shadow of the War Machine’. Og den sympatiske omend ikke særligt originale ballade ‘Why Do You Love Your Guns’ er da heller ikke helt ved siden af skiven. Men sangene mangler klart det sidste for at gøre ’Another State of Grace’ rigtig god.
Albummet indeholder i alt ti sange. Og de er alle temmelig korte med kun tre sange, der er på mere end fire minutter. Ofte kritiseres album for at være for lange, men med kun 38 minutter får man ikke særligt meget med ’Another State of Grace’. Men Black Star Riders må jo have ment, at man ikke havde mere at byde på. Det er lidt skuffende, at bandet ikke har mere originalitet og kvalitet, når det forsøger at bevæger sig ud af Thin Lizzys skygge. Det er desværre en lidt uforløst omgang.