Britisk-amerikansk niche-tråd

Bush

Du husker måske Bush fra dengang der var hul i dine jeans, rock primært var drevet af guitar og somrene var lange og varme. ’The Kingdom’ minder lidt om dengang og er tilnærmelsesvist det comeback, de fleste nok havde håbet på, da Bush blev gendannet for 10 år og tre udgivelser siden. 

Kunstner
Titel
The Kingdom
Trackliste
Flowers On A Grave
The Kingdom
Bullet Holes
Ghosts In the Machine
Blood River
Quicksand
Send In The Clowns
Undone
Our Time Will Come
Crossroads
Words Are Not Impediments
Falling Away
Karakter
3

’Glycerine’, ’Machinehead’, ’Everything Zen’ – tre singler, der måske minder dig om et eller andet band fra dengang i 90’erne. Dengang hvor rock-musik var normen frem for undtagelsen. Alle numre stammer fra britiske Bushs debutalbum ’Sixteen Stone’. En plade der samlet set leverede 5 singler. Det vel at mærke i en tid, hvor en single var mere end en offentliggørelse på Spotify.

Husker du ikke førnævnte numre, så har du sikkert stiftet bekendtskab med fløde-balladen ’Swallowed’ fra ’96-opfølgeren ’Razorblade Suitcase’. En post-grunge-banger de fleste på et eller andet tidspunkt har skrålet med på – hvis man da vel at mærke er/var til den nu noget forældede genre. 

Post-grungen gjorde sig i det hele taget bedst i 90’erne – tilsvarende Bush. Med undtagelse af den noget oversete ’Golden State’ fra 2001, har kvartetten levet en stille tilværelse. Naturligt båret af en pause fra 2003 frem til 2010, men de tre fuldlængde-udgivelser, der er udkommet siden gendannelsen, har heller ikke været videre interessante. Som eneste tilbageværende originalmedlem har forsanger Gavin Rossdale haft svært ved at genfinde magien fra de første plader. Det til trods for, at lead guitarist Chris Traynor er en ganske kompetent sparingsfælde. 

Siden gendannelsen har Bush udgivet nyt med treårigt interval og vanen tro, er kvartetten nu parat med ’The Kingdom’. Bandets 8. fuldlængdeudgivelse er det nærmeste man kommer en revitalisering, men fristes næsten til at sige, at pladen er den spirituelle comback-plade. Den udgivelse Bush-fans havde håbet at den roede ’The Sea of Memories’ (2011) var. 

Fra den indledende ’Flowers On A Grave’ er der masser af energi. Solide riffs og en god lydmæssig bund, der giver plads til Rossdales karakteristiske vokal-fraseringer. I forhold til bandets senest udgivelser, er der et større fokus på den tunge, drevne guitar, og det klæder. Selvom det ikke ligefrem er revolutionerende, har Bush succes med at ramme den gode, velkomponerede melodi – også selvom kvartetten går U2 lige voldsomt i bedene på ’Bullet Holes’.

Den positive tendens og solide sangskrivning gør sig gældende for første halvdel af pladen, toppet af den sprudlende ’Blood River’. Et nummer, hvor alt for alvor klikker, hvor post-grungen føles knapt så gumpetung og forældet og Bush formår at fremstår nutidig og spændende. 



Netop post-grungens noget forældede udtryk er pladens største svaghed. Nuvel, sangskrivningen har heller ikke helt samme kvalitetsmæssige højde på sidste halvdel af ’The Kingdom’, og basalt set, skal man nok have haft et forhold til genren eller bandet, før den sidste del af pladen for alvor er spændende. Som det ellers er sket for mange andre genre, har post-grungen ikke set en nutidig opblomstring – måske fordi den stadig trives i bedste velgående i Staterne. 

Retrospektivt er genren indiskutabelt blevet indbegrebet af en amerikansk kultur, som de færreste ikke-amerikanere sandsynligvis ikke kan forlig sig med fuldt ud. En association, der naturligt klæber sig til Bush, trods det britiske ophav. I Europa er interessen for genren for længst mindsket til et niche-udsnit af befolkningen, der langt fra repræsenterer den nuværende musikalske udvikling. Et levn, der savner fornyelse. 

Således er den drevne ballade ’Undone’ som at lytte til et musikalsk univers, der døde for snart 20 år siden, tilsat lidt spacy synths. Reelt en udmærket ballade, den er blot er ude af trit med sin samtid.

Isoleret set er ’The Kingdom’ en fin udgivelse – havde Rossdale og Traynor haft succes med at holde et kvalitetsniveau tilsvarende pladens første halvdel, gennem hele udgivelsen, ville pladen endda være særdeles interessant. Det være sagt, er ’The Kingdom’ stadig Bushs bedste udgivelse siden ’Golden State’. Fyldt med intensitet og riffs, der kan kick-starte minderne og om ikke andet give lyst til at genbesøge bandets bagkatalog.