Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Gensynsglæde med forsvundne svenskere

Populær
Updated
a1602298665_10

Tolv år efter den seneste fuldlængde er svenske Carnal Forge tilbage med et par nye medlemmer, ny inspiration, groove, fart og noget at bevise.

Kunstner
Titel
Gun to Mouth Salvation
Dato
25-01-2019
Trackliste
1. Parasites
2. Reforged
3. Aftermath
4. Endless War
5. Bound in Flames
6. King Chaos
7. The Order
8. Hellride
9. State of Pain
10. Sin Feast Paradise
11. The Stench
Forfatter
Karakter
4

Tolv år. Så lang tid er gået, siden Carnal Forge sidst udgav en plade. Det er en pause af en sådan længde, at man nærmest skal have været et stilskabende orkester eller AC/DC for at kunne slippe af sted med det, uden at folk i mellemtiden går hen og bliver fløjtende ligeglade. Og helt ærligt havde de fleste ud over Kuusisto-brødrene på guitar vel næppe forventet, at de nogensinde hørte fra Carnal Forge igen.

Men ’Gun to Mouth Salvation’ er landet her i 2019 og fortjener egentlig noget opmærksomhed. De 12 år har budt på et par udskiftninger i bandets line-up, hvor Lawrence Dinamarca nu passer trommerne, og den relativt ukendte Tommie Wahlberg har overtaget mikrofonen. Og specielt sidstnævnte er toneangivende for den betydelige forandring, Carnal Forge har undergået på den nyeste plade.

For det første er Wahlberg en væsentligt stærkere vokalist end forgængeren, Jens Mortensen. For det andet lyder han på store dele af pladen som en tro kopi af Lamb of Gods Randy Blythe. Man kan nemt beskylde Wahlberg for ikke at have sit eget særpræg, men til gengæld er hans vokal så markant og veludviklet, at det er en fryd at høre på, selv om hans stemme ligger så tæt op af en af de senere års mest omtalte frontmænd i metalgenren.

Og Wahlbergs vokal er ikke den eneste, der har skævet lidt til Lamb of God. Rent musikalsk har Carnal Forge skruet ned for den melodiske dødsmetal på store dele af pladen for i stedet at skabe en mere groovy, thrashet lyd. Absolut ikke ulig Lamb of God anno plader som ’Wrath’ og ’Sacrament’. Carnal Forges svenske aner fornægter sig dog ikke, og inspirationen fra landsmænd som In Flames og til dels Soilwork er tydelig flere steder på pladen, ikke mindst i højdepunktet ’Bound in Flames’, hvor Carnal Forge formår at ramme et smukt niveau, hvor de storladne instrumentale harmonier for alvor fungerer i symbiose med brutaliteten hos vokal og trommer.

Carnal Forge formår pladen igennem at veksle fint mellem det groovy, det harmoniske, det thrashy og det dødsmetalliske, uden at de på noget tidspunkt tager foden af speederen eller mister pusten. Der er fart over feltet og twin leads i ’Parasites’ og ’Reforged’, et halsbrækkende tempo med rigelig brutalitet i ’Endless War’, groovy råb-a-long a la Lamb of God i ’Hellride’ og ’King Chaos’ og mere rockede harmonier i ’The Order’ og ’Sin Feast Paradise’. Carnal Forge vil rigtig mange ting på genkomst-pladen, og lykkes egentlig også med det meste af det.

Skal man sætte fingeren på noget, er det, at pladen godt kan komme til at lyde ensformig, hvis man ikke gør sig selv den tjeneste at koncentrere sig. Produktionen er ovre i den polerede ende, hvor helhedsindtrykket er stort og flot, men hvor man skal gøre sig umage for for alvor at bemærke og nyde de små variationer i numrene. Og hvis man, som Carnal Forge på ’Gun to Mouth Salvation’, virkelig gerne vil lyde som Lamb of God, In Flames, Soilwork og deslige, kræver det ganske enkelt, at man bliver bedre til at skrive de catchy omkvæd. Det er noget, som alle tre nævnte bands, på godt og ondt, mestrer, uanset om man bryder sig om det eller ej. Og hvis det er den retning, Carnal Forge vil stræbe i, er det det primære nedslagspunkt. Bandet har ganske udmærkede musikere, men sangskrivningen halter i forhold til forbillederne.

Tilbage står dog stadig, at dette er Carnal Forges bedste materiale i over 15 år. ’Gun to Mouth Salvation’ er ikke en milepæl i genren, men det er en solid plade, og med de nævnte inspirationers dagsform in mente også betydeligt bedre end noget, såvel Lamb of God som In Flames har udgivet for nylig. Og nogle gange er det også godt nok.