Støj, kontrol og kollaps
Hvis Rage Against The Machine havde mere finesse og udgav musik i dag, kunne clipping. meget vel være deres vigtigste inspirationskilde.
Dominator
Change the Channel
Run It
Go
Simple Degradation (Plucks 1-13)
Code
Dodger
Malleus
Morrorshades pt. 1
Scams
Keep Pushing
"From Bright Bodies"
Moon Organ
Forever War
Polaroids
Simple Degradation (Plucks 14-18)
Madcap
Mirrorshades pt. 2
"And You Called"
Hard-Eyes
Night of Heaven
Welcome Home Warrior
Ask What Happened
Meget godt kan siges om rock og metal, men man må også erkende, at udvikling ikke længere er et tillægsord, der naturligt klæber til genrerne. På tværs af musikalske skel har hiphoppen i årevis fungeret som den primære drivkraft for fornyelse, og i nutidens hitlister er genrens aftryk næsten umulige at overse. Siden 2009 har clipping. målrettet skubbet til genregrænserne med fem kompromisløse fuldlængdeudgivelser, der udfordrer den kollektive forestilling om, hvad musik kan og bør være. Den amerikanske trios eksperimenterende tilgang har flere gange bragt dem i nærheden af det metalliske univers – senest set fra dette medies perspektiv, da vi oplevede dem levere en fremragende koncert på Roadburn.
clipping. er centraliseret omkring rapperen Daveed Diggs og de to producer William Hutson og Jonathan Snipes. Sammen har de tre skabt et musikalske projekt, der fra start har fokuseret på udfordre formatet. Hvor mange hiphop-udgivelser typisk fokuserer på hooks og genkendelighed, arbejder clipping. i stedet med støj, tomrum og fortællinger, der ofte har mere til fælles med science fiction og dystopisk litteratur end klassisk rap. 'Dead Channel Sky Plus' fra sidste år fortsætter i samme spor og placerer sig som endnu et ambitiøst kapitel i gruppens særegne men enormt indlevende katalog.
Albummet er bygget op som et fragmenteret univers, hvor industrielle beats, digitale glitches og kolde synthesizere skaber en konstant følelse af uro. Hutson og Snipes bruger stilhed og støj lige så bevidst som trommer og bas, hvilket giver musikken et næsten filmisk præg – har man tidligere stiftet bekendtskab med et nummer som ’Nothing Is Safe’ fra ’There Existed an Addiction to Blood’ (2019) står dét klart.
Grundlæggende for bandets musik er specifikke spilleregler, der giver kant og relevans. Typisk benytter bandets sig af samples fra det virkelige verden frem for traditionelle instrumenter, mens Diggs’ lyrik altid er skrevt fra et andet eller tredje-persons perspektiv. ’Jeg’ og ’mig’ er et no go i clipping.s univers.
Apropos vokalen, man kun imponeres over Diggs, der vokalmæssigt bevæger sig frit hen over de skæve produktioner med et ekstremt præcist og intenst flow, der fungerer mere som fortællerstemme end som traditionel rapper. clipping.'s måde at skrive musik på handler i høj grad om koncept og stemning, og sangene føles ofte som korte kapitler i en større fortælling.
Førstesingler “Run It” og et nummer som “Change the Channel” fungerer som indgange til albummets verden. Førstnævnte er aggressiv og fremadstormende, mens sidstnævnte leger med idéen om informationsstøj og konstant medieoverload – tematikker, der fremstår tydeligt i det musikalsk, kaotiske univers. Flere numre er korte og abrupt afsluttede, hvilket understreger albummets tema om afbrudte signaler og tabt forbindelse. Gæsteoptrædener fra blandt andre Aesop Rock og Cartel Madras tilfører variation, men uden at tage fokus fra helheden. Især Madras’ bidrag på ’Mirrorshades pt. 2.’ står i stærk forlængelse af den støvede beat-drevne stemning, der definerer nummeret.
Lyrisk kredser 'Dead Channel Sky Plus' kritisk om fremmedgørelse, teknologi og et samfund på kanten af sammenbrud. Diggs maler billeder af overvågede byrum, digitale spøgelser og mennesker, der mister sig selv i systemer, de ikke længere forstår. Teksterne er tætte og ofte krævende, men belønner lytteren med detaljer og gentagne motiver, der binder albummet sammen. Trods sit up-beat tempo, er et nummer som ’Dominator’ en magt-demostration i flow og historiefortælling. En fortælling om magt, kontrol, autoritære strukturer og sociale hierarkier. Det er ikke musik, der lægger op til baggrundslytning, men snarere til fordybelse – sæt dig til rette, find dit vamsede tæppe og fordyb dig i pladen, som du ville med en god bog.
Som helhed er 'Dead Channel Sky Plus' et udfordrende, men stærkt album. Dets længde og fragmenterede struktur kan virke overvældende, og ikke alle idéer rammer lige hårdt. Alligevel er ambitionen, sammenhængen og den kunstneriske integritet svær at ignorere. clipping. beviser endnu en gang, at hiphop kan være både konceptuel, politisk og radikalt anderledes. Er det dit første lyt til clipping. er pladen i ’plus’-version et fremragende sted at starte, måske endda det bedste i trioens diskografi.