Black metal-skovtur

Crown of Asteria - Nodus Tollens split

To undergrundsbands fra det amerikanske Midtvesten giver hver deres bud på moderne black metal, der gør nye ting med gammel inspiration.

Titel
+ Nodus Tollens
Dato
22-02-2020
Trackliste
1. Crown of Asteria - Claw of the Firemaker
2. Nodus Tollens - Morir De Fam
3. Nodus Tollens - Vulpes Pilum Mutat
Forfatter
Karakter
4

Devilution graver dybt i undergrunden med denne split, og det er nok ikke flertallet, der har stiftet bekendtskab med hverken Crown of Asteria eller Nodus Tollens tidligere. Det er der dog god grund til at rette op på med denne lille lækkerbisken af en udgivelse.
Splitten består kun af tre skæringer. Én fra Crown of Asterias hånd og to fra Nodus Tollens’. Vi er i området omkring black metal her, men dog med et fokus på den atmosfæriske del. De to bands serverer deres black metal på to temmelig forskellige måder, hvorfor lytteoplevelsen nok er sammenhængende, men også afvekslende.

Neofolk og black metal
Meghan Wood fra Michigan er hjernen bag Crown of Asteria og har på denne, sin 31. udgivelse under navnet, endnu engang stået for al instrumentering, sang og sangskrivning, og det gør hun med en opfindsomhed, der afspejler den virkekraft, der må være nødvendig for at udgive så meget på blot 7 år.

Alene vokalen varierer så meget, at det kan være svært at forstå, at hun alene står for det. På trackets første del ligger vokalen dybt og nærmer sig dødsmetalterritorium. Hun synger dynamisk og understøtter de rå riffs, der får lov at dominere lydbilledet, ved at begrave sin vokal dybt i mixet. Cirka halvvejs mister sangen langsomt tempo, inden den omfavner den akustiske guitar, og Woods stemme tager form af en dyb og langsom korsang, der vækker minder om Ulvers mesterlige 'Kveldssanger' fra 1996.

Ændringen er så gradvis og veldrejet, at man nærmest ikke registrerer, hvor stor den er, men blot lader sig flyde med strømmen. Nummeret fader ud i et landskab af opløftende ambient.

Krybende horrorstemning
Nodus Tollens gør brug af en meget renere guitarlyd, der fra første sekund lægger sig centralt i billedet og danner udgangspunkt for en mere traditionel opbygning end Crown of Asterias. Det er black metal, der henter inspiration fra både The Cure og Katatonia, og lægger op til den samme sørgmodige stemning med en hviskende vokal placeret nederst i lydbilledet.
Netop denne hviskende vokal er en genistreg, da den understøtter den melankolske tone men også tilføjer et ildevarslende horrorelement. Kontrasten mellem den lyse guitartone med de opfindsomme riffs, trommernes underspillede buldren og det hemmelighedsfulde strøg gør det spændende at lytte til denne debutudgivelse fra det Indiana-baserede soloprojekt.
Andet track, ‘Vulpes Pilum Mutat’ byder på gæsteoptræden fra Marisa Kaye Janke, der har medbragt sin bratsch fra black/doom-bandet Isenordal. Dette tilføjer musikken en blødere klang. I hvert fald indtil vi kommer 7 minutter ind, og black metal-sluserne åbnes.

Crown of Asteria og Nodus Tollens formår begge at gøre noget nyt med black metallen, og alene det gør det værd at lytte til deres split. At begge dele fungerer så godt er bare krymmel på toppen.