Danko Schön

Danko Schön

I denne uge udkommer canadiske Danko Jones’ syvende studiealbum døbt ‘Fire Music’. Det byder hovedsageligt på udmærket rockmusik af den punkede slags, men trods Danko Jones' fremragende vokal lider det under en for kommercielt orienteret trackliste. 

Kunstner
Titel
Fire Music
Dato
10-02-2015
Genre
Trackliste
01. Wild Woman
02. The Twisting Knife
03. Gonna Be A Fight Tonight
04. Body Bags
05. Live Forever
06. Do You Wanna Rock
07. Getting Into Drugs
08. Watch You Slide
09. I Will Break Your Heart
10. Piranha
11. She Ain't Coming Home
Karakter
3

Pladen åbner med det i Danko Jones-øjemed rimeligt tunge et-akkordsnummer ‘Wild Woman’. Om nummeret er galt eller genialt er vanskeligt at vurdere, men efter gentagne lytninger er jeg mest tilbøjelig til at mene det sidste. Herefter følger tre punkrockede kreationer i stort set samme tempo og med samme punkede riff-struktur. Alligevel lykkes det Danko Jones at skabe tilpas variation i melodilinjerne og vokaludtrykket til, at numrene ikke flyder sammen, men bevarer en relativt unik karakter. Fællesnævneren for dette trekløver er det fængende omkvæd, hvilket må være bevæggrunden for placeringen på pladen, for de er ikke pladens mest interessante numre.

To halvdele

Der skal vi hen til et andet og mere fjollet trekløver i ‘Do You Wanna Rock’, ‘Getting Into Drugs’ og ‘Watch You Slide’, hvor der leges med andre riff-strukturer og opløftende rytmik. Danko Jones viser tilmed flere niveauer i sin egentlig imponerende rockvokal. Det er imidlertid klart, at disse sange formentlig ikke vil gå rent ind hos de konservative fans eller en konservativ branche, så Danko Jones spiller de sikre kort til at åbne albummet. Det kan dog godt ærgre, at der ikke blev taget en chance eller to med de ovennævnte numre. For ‘Fire Music’ knækker over i to lige store halvdele, hvor den første synes at skulle tjene pengene hjem, og den sidste er der, hvor bandet virker til at have det sjovt med at spille.   

En canadisk lyd?

Om det er bevidstheden om,– at Danko Jones er canadiske, der udvirker mindelserne om landsmændene i Propagandhi – i en mere munter og mindre progressiv udgave vel at mærke – eller om det rettere skyldes måden, hvorpå Danko Jones holder tonen i sin vokal, skal jeg lade være usagt, men et eller andet overlap er der i hvert fald, hvilket er særdeles glædeligt.

‘Fire Music’ er mit første, overvejende positive, møde med Danko Jones, der har givet blod på tanden til at tage fat i bagkataloget, hvor man kunne håbe på at støde ind i album med samme kvalitet og måske med en mere rå og beskidt produktion, for 7’eren her lyder sgu lidt for pænt af punket rockmusik at være.