Delvist vellykket stilforvirring
PopulærDet nye og fjerde album fra In This Moment følger en rød tråd væsentlig bedre end det forrige album, som ville for meget på én gang.
Amerikanske In this Moment har eksisteret siden 2005 og har i den periode nået at udgive fire album. Bandets store trækplaster har altid være kvinden i front med vokalen, som kan gå fra det mest silkebløde og poppede til voldsomt hysteriske og rasende skrigerier.
Konstrasten mellem et pænt og et vredt udtryk har aldrig rigtig fungeret til fulde, når der har været snakket om bandet her på Devilution. Men succes har bandet da haft, for bandets stil faldt trods alt som et glimrende alternativ til Evanescence og Within Temptation, da der således også var noget til de, der mente, at de nævnte bands forsømte de hårdere dele som supplement til flotte, iørefaldende omkvæd.
Den forrige skive havde faktisk flere fede numre, men som helhed faldt albummet lidt til jorden, når et glimrende, hårdt og kontant nummer blev afløst af en kvalmende omgang pop-rock i nummeret bagefter. På den nye udgivelse er der skiftet godt ud i bandets line-up, så det kun er bandets stiftere Maria Brink og guitaristen Chris Howorth, som har prøvet at udgive plader med bandet før. Og måske er det de nye kræfter, som har betydet noget positivt for den røde tråd?
Med et tvist af industrial
Nyt for In This Moment er et lydbillede, som også trækker lidt på noget industrial og staccato-riffs a la Fear Factory. Det mere melodiske og poppede er ganske vist bevaret, men der er blevet kortere mellem det mest flødeagtige og det mest hysteriske. Samtidig er produktionen og det let industrial-agtige lydbillede favorabel for de her skift i intensitet, som tidligere blot blev kaldt skizofrene. Nu virker det faktisk, og den røde tråd er intakt. Desværre må man også sige, at musikken stadig mangler noget, der virkelig kan stikke ud.
'You're Gonna Listen' er dejligt rockende og hidsigt og er bedste kandidat til at slå forrige albums seje svale 'The Gun Show'. Og det endda i et nummer, hvor det på imponerende vis er lykkedes bandet at forene de skizofrene elementer på vellykket facon. Samme bedrift klarer 'Comanche', der viser en fed opbygning af vokalen fra noget inderligt desperat og panisk til ren hysteri.
Alt i alt er det et mere afdæmpet album fra In This Moment, men det rykker alligevel ganske fermt. Havde bandet fået flere numre helt i land, som de to nævnt i forrige afsnit, så havde det så afgjort lignet noget, der ville vinde bredere respekt end den, bandet med sikkerhed vil få fra sin eksisterende fanskare.