Kærlighed til håndværket
Den syvende søn har succes med at søge udvikling og samtidig skabe en kompetent beatrock-plade, der nok lyder som en anden tid men gør det på nutidig vis.
2. Sætter Drømmene På Spil
3. Hvad Går På Hæld
4. Trods
5. Lev Lidt Lige Nu
6. Kys Der Dræber
7. En Start På Livet
8. I Mængden Af De Ffleste
9. Et Skrig
10. Hvad Der Var Engang
I starten af 2020 udkom Den syvende søns tredje fuldlængdealbum, ’Trods’. En flot dansksproget plade, der tager teten op, hvor bandet forlod os i 2016 med ’Den Syvende Søn (II)’. Derved også sagt, at det fynske band fortsætter sin fremmarch indenfor den 70er inspirerede rock med hints af syre-/psykedelisk rock – om end universet er blevet lidt mere dystert. Et vartegn der gennemsyrer bandets lyd og pladens ti kompositioner.
Dertil defineres ’Trods’ af kompetent sangskrivning, der dykker ned i datidens koryfæer og finder stor inspiration heri. Således er åbningsnummeret, ’Håb og mere lys’, ikke kun et opråb på alles vegne i denne kedelige tid, men også dybt forankret i den frisindede tidsånd, der var den generations musik. En tidsånd det nok så bornerte 2021-Danmark med fordel kunne finde mere inspiration i.
Her er der plads til det storladende, de store armbevægelser, drømmene og ideerne. Elementer der snildt kunne falde tungt til jorden, hvis ikke løftet korrekt. Når forsanger Michel Belli dramatisk synger, at de sætter drømmene på spil (’Sætter drømmene på spil’), underbygges det af et musikalsk brud fra lystig beatrock til drevne, bombastiske og storladne toner – et klart bevis på det stærke samspil, der er mellem de fem medlemmer. Et grundlag, der løfter selv de lidt svage numre på pladen.
’Trods’ er en plade, der klæder dansk musik – ditto klæder 2020 (21). Det er beviset på, at der findes bands, der tænker mere på at skrive gode sange end hurtige, halvfærdige leveringer for at fastholde momentum. Fire år er der gået mellem fynboernes andet og tredje album, og det er helt sikkert en afgørende faktor for, at ingen af numrene på ’Trods’ er decideret kedelige eller uengagerede. Størstedelen er tværtimod gennemført rock’n’roll, stilsikkert leveret og med samfundssind. Pladen summer af lyst til musikken, kærlighed til håndværket og kreativt gåpåmod.
Kunsten at balancere mellem det banale og smukke
Selvom omkvædet på ’Lev lidt lige nu’ er noget banal og hørt før, taler det til en grundfølelse som de fleste nok kan nikke genkendende til. Især i vores nuværende, pandemi-ramte hverdag. I det hele taget balancerer pladen og Belli mellem det banale og smukke, hvad angår lyrikken. Men selv når det enkelte gange bliver lidt for nemt, lidt for simplificeret, redes det af det musikalske modspil. ’Kys der dræber’ er ikke et lyrisk vidunder men stadig et af pladens bedste numre. Det musikalske univers er levende men mørkt med et drevent og tilbagelænet tempo – indlevende, iderigt og meget ørehængende.
Det er, når tonerne bliver mere dystre, og bandet går en anden vej end den stilsikre, up-tempo beat-tilgang, der har defineret kvintetten, at Den syvende søn for alvor er spændende. Det er her, vi oplever en udvikling. ’En start på livet’ falder eksempelvis til jorden af den simple årsag, at opskriften og tilgangen bliver for synlig. Det bliver for meget beat og pik-rock – det bliver for simpelt og ensidigt.
’Et skrig’ er derimod et flot afbræk og endnu et bevis på bandets udvikling. Her får melankolien lov til at blomstre på et akustisk grundlag, der er så langt mere interessant end det hurtige beat-fix.
Det sagt, er ’Trods’ grundlæggende en ørehængende plade. En flot, dansk beatrock-plade fra et kompetent band, der har gennemgået en markant udvikling siden sidst, vi stiftede bekendtskab med dem. Det er ligeledes en plade, der har succes med at løfte lyden af 70’erne 50 år frem i tiden, uden at det lyder forældet eller som et decideret afkog af datidens mastodonter.