Støj på linjen

Exelerate har måske lidt af den nerve, der kendetegner et godt band – noget, der kunne blive rigtig spændende – men på 'E0' er der for meget, der skurrer.

Det er ikke til at komme uden om, at Exelerate lyder som et Iron Maiden-jamband, der er begyndt at skrive deres eget materiale. Powervokal med de samme fraseringer som Bruce Dickinson, bas og trommer i rytmisk galop og riffs, der bare er hørt før. Så kan det godt være, at de lige blander den klassiske heavy med lidt thrash og har noget, man kunne øjne som potentiale. Uanset hvad holder det ikke en meter i cd-format, når de rent tekniske færdigheder ikke er bedre. Der fumles med detaljerne, det er ikke gennemarbejdet nok, og så bliver det simpelthen irriterende at høre på i længden.

Skulle man fremhæve noget, der fungerer, er det, at bandet har lidt af den rockede nerve, der gør bands spændende, selvom de trænger til lidt finjusteringer. Der er lidt attitude, noget frisk over dem og det der je ne sais quoi, der adskiller Exelerate fra de evigheder af leverpostej, man får tilsendt som anmelder. Så hvis man er til heavy thrash, der lyder lidt henad Savatage fra 80'erne, så når man måske at udvikle lidt følelser for Exelerate. Hvis ikke, så sidder man som jeg og krymper tæer over cheesy tekster, kedelige soli og rædselsfuld baslyd.

Især trommerne er umulige at abstrahere fra. Bandet bryster sig på bandcamp af "No drum replacements", men det ville nok være et bedre alternativ til dette rod af uheldige tammer og dårlig bastromme. Lyden kikser fuldstændig i forhold til de mere klassiske heavy-sange, hvor bastrommen knitrer lidt diskant i baggrunden, mens tammerne buldrer afsted i klodsede fills. De mere thrashede sange gør det heller ingen tjeneste, da eksekveringen i sig selv heller ikke er særlig god, som for eksempel i introen til ‘End Of Days’.

Det går dog på alle måder galt, når ‘Diver’ skal lukke festen i episk format. Det er bare en stil, bandet slet ikke mestrer endnu; nummeret starter stille, går over i thrash, skifter til et ømt omkvæd og fortsætter med et kaos af dårlig lyd og helt absurd dårligt sammenspil. Forsøget på at skabe det storladne fejler grotesk meget, mens instrumenterne sejler så meget, at man til tider ikke aner, hvad der foregår.

Så jeg har svært ved at bære over med en ep, hvor sangskrivning, trommer, baslyd, riffs, tekster, samspil og samtlige introer og outroer er dårlige. Der mangler mere end at file kanterne. Bandet har ikke mange år på bagen, men når man kommer til det punkt, at man optager sin musik og sender den ud til andre, så skal flere af disse punkter altså fungere. Jeg har lyst til at sige, at Exelerate er taget i studiet for tidligt, for der er for mange elementære aspekter af musikken, der ikke fungerer. Karakteren får de, når der er strammet op.