Orden i rodet
Devin Townsend slipper endnu en gang ganske godt fra at rode rundt med alle stilarter på sit seneste album.
2. Falling Apart (4:23)
3. Knuckledragger (4:31)
4. Gratitude (3:30)
5. Dreams of Light (0:55)
6. Ubelia (3:58)
7. Jainism (4:17)
8. Younger Lover (4:10)
9. Glacier (4:22)
10. Goodbye (5:58)
11. Ruby Quaker (4:32)
Man skal stå tidligt op for at følge med i Devin Townsends udgivelser. Manden sender oftere nye albums på gaden, end vi andre skifter sengetøj. Det er blevet til fem nye albums inden for samme antal år.
På ’POWERNERD’ fortsætter Townsend indenfor den progressive rock og metal. Det skal ikke forstås som progressiv rock, som den var fremherskende i 70’erne og 80’erne, men mere et udtryk for, at der ikke er noget, der er helligt hos Townsend. Der hives ned fra alle hylder inden for rockgenren, og alt blandes til en som oftest ganske delikat musikalsk cocktail.
Er man vokset op med Townsends tid i Strapping Young Lad, kan det godt være, at der er lige lidt nok metal på ’POWERNERD’ – men metallen ligger nu hele tiden som behagelig undertone i de fleste af sangene.
Albummet lægger i hvert fald ud med en gedigen rocker med titelsangen. En ren tour de force til 80’ernes hard rock med glamagtige undertoner, som naturligvis ledsages af en helt igennem corny video. Twisted Sister har ikke levet forgæves!
Tempoet sættes noget ned i den efterfølgende sang ’Falling Apart’, hvor vi i stedet befinder os i noget, der kunne være en del af en europæisk symfonisk metal-opera. Til gengæld er der igen skruet op for pågående rock’n’metal/roll i sangen ’Knockledragger’, der oser af amerikansk arena rock.
Men så skifter tempoet igen. ’Gratitude’ er en stor heavy metal powerballade. Sjovt nok lyder slutningen af første vers en smule som Roger Waters og Pink Floyd, men da man kommer til omkvæd og videre frem, giver sangen mere mindelse om vores egne Pretty Maids. Det er skørt, men bedøm selv.
På sangen ’Jainism’ søger Townsend inspiration i den nordiske, progressive metal. Relativt tungt, men også ret storslået med en mørk tone, der emmer af islandske fjelde og skandinaviske skove.
Som anført er Townsends udgave af progressiv rock og metal ikke sammenlignelig med fortidens progrock – men der dukker dog ind imellem lidt referencer op. Sangen ’Ubelia’ er en ambient lydende sag, men med en guitarlyd, der har referencer til landsmændene i Rush, og sangen ’Younger Lover’ lyder bestemt en smule af noget, som Dream Theater kunne have kreeret.
’POWERNERD' afsluttes med albummets mest overraskende og sjoveste sang. ’Ruby Quaker’ starter med noget, der lyder som britisk folk sang og bevæger sig så over i Johnny Cash-country, inden der midt i lige suppleres med en omgang ekstrem metal. Herligt.
Devin Townsend er ikke for alle, og ’PowerNerd er måske ikke det bedste, der er kommet fra hans side. Men der er meget at hente, hvis man slår ørene ud og fordommene ned.