Livskraftigt undergrundsukrudt

Populær
Livskraftigt undergrundsukrudt

I årets obligatoriske opsamlingsheat krummer vi tæer over, at vi ikke fik prioriteret at lytte til dette og hint i det forgangne år. Røde lamper blinker i den kontekst faretruende ud for Dirt Forge, uden at det står helt klart, om det er en advarselslampe, et nødblus eller en reminder.

Kunstner
Titel
Ratcatchers
Dato
01-10-2015
Genre
Trackliste
1. Eternal Black Name
2. Ratcatchers
3. Prison Cell
4. Hide From The Sun
Karakter
2

En lytter og et par ord skal de i hvert tilfælde have med på vejen. Konstellationen er af nyere dato (2013), og musikken vægtig som en hammer på en ambolt. Det går langsomt, og der er lagt tryk på hvert anslag gennem samtlige fire numre på ep'en, der er trioens debut.

Og var der så en grund til, at vi ikke fik anmeldt 'Ratcatchers', da den udkom d. 1. oktober 2015? Ikke en god en. Der er på den anden side heller ikke tale om et gennembrud af så indtrængende karakter, at forseelsen er en katastrofe.

For at starte med det vigtigste, sangenes konstruktion, så lægger 'Ratcatchers' positivt ud med et holdbart og tilbagelænet riff på 'Eternal Black Name', der hurtigt forstyrres af monotont brøleri – ganske i genrens ånd, men ikke af den grund et input, der gør noget godt for musikken.

Udtrykket hos de tre beskidte knejte supplerer til gengæld den musikalske udladning, som understøttes passende af henholdsvis slasket wifebeater, heavyvest og hipsterskæg. Yes, det er indavl, som det ses bedst i dette herrens årti i den danske undergrund, hvor det er svært at skille skæg fra snot, og det er ikke en skidt ting at de har allieret sig med gæstevokaler af Lars Pontoppidan fra Barricade og Frederik Emborg Pedersen fra EVRA. At undergrundsukrudt ikke vokser så langt fra hinanden, kan give inspiration og udvikling, og det er et indspark der passer fint ind her, da det tilføjer variation.

Styrker og stilstand

Det er en force, at der kun er tre medlemmer i Dirt Forge. De fylder hver især det, de skal, og oppebærer samtidig en dynamik, der fungerer, men til tider kan det blive ensformigt og jævnt. Nicolai Lomholt ligger som en dødvægt bagerst på beatet, når det kræves, og agerer med voluminøse og præcise trommefills som velplaceret kontra til de lange guitarriff, hvorimod vokalen er en ensfarvet tjærepøl, som kun kortvarigt nuanceres af momentvist skrigekor. På trods af det: Dirt Forge lyder som en godt sammenspillet trio i sin bogstavelige enkelhed.

På lydsiden går der fra tid til anden High on Fire og Black Sabbath i den, og det er ikke en ubetinget køn skandinavisk unge, de to mastodonter har fået. Den er derimod vældig livskraftig og kan godt rykke lidt rundt i klassens bøller, når den har groet sig lidt muskler.

Musikalsk er der en tendens til at stå lidt i stampe, indtil tredje skæring, 'Prison Cell', indledes med en punkindsprøjtning, der kunne have været udeladt til fordel for bedre groovende numre. Ved endt gennemlytning af hele ep'en indgydes det indtryk, at  'Ratcatchers' er præget af en decideret mangel på samme.

Undtagelsen

Dette gælder så ikke ep'ens sidste nummer 'Hide From the Sun', som er det, Dirt Forge slipper ubetinget bedst fra. Vokal, melodi og energi spiller sammen med en ikke ubemærkelsesværdig slagkraft og vidner om, at projektet har sin berettigelse, omend der ikke sker større inspirerende udsving eller leveres et hit, der bare må afspilles igen og igen.



Det bliver dermed spændende at se, om gejst og niveau kan opretholdes den dag, der kommer en fuldlængdeudgivelse på tale. Kort sagt om Dirt Forge vil lykkes med at tage de velfungerende stykker med videre og tilføje yderligere nuancer, gerne på vokalsiden, samt et savnet punch og tonalt twist i sangopbygningen.

'Ratcatchers' er samlet set ganske udmærket, og anbefalingen herfra er at give Dirt Forge et skud, hvis man ellers har gode erfaringer i genren, for her er vi ude i en helt klassisk gengivelse.

Trioen er en mere sprælsk udgave live, og det kan opleves, når de drager på turne med Besærk, Grusom og Slowjoint på følgende datoer: 23/1 på BETA2300 (København), d. 5/2 på Spillestedet Harder's (sic., red.) (Svendborg), d. 6/2 på RIAMUF (Ribe), d. 12/2 på Musikhuset Posten (Odense), d. 17/2 på Fatter Eskil (Aarhus) og d. 4/3 på Gimle/Loke's (sic., red.) Kælder i Roskilde.