Dragejægerens Krønike - Del 8

Populær
Dragejægerens Krønike - Del 8

Devilutions Dragejæger vågner endnu engang fra sit hi, da et fransk ridderkorps genopliver hans glæde ved bands, der jager skællede monstre.

Kunstner
Titel
Kingdom of the Hammer King
Dato
05-05-2015
Trackliste
1. Kingdom Of The Hammer King
2. I Am The King
3. Aderlass; The Blood Of Sacrifice
4. Chancellor Of Glory
5. II) I Am The Hammer King
6. Blood Angels
7. Visions Of A Healed World
8. Figure In The Black
9. We Are The Hammer
10. III) Glory To The Hammer King
Forfatter
Karakter
4

Dragejægeren slog øjnene op og stirrede ind i kaminens flammer, mens de årvågne ører prøvede at lokalisere og genkende lyden. Var det en hammer? Han skuttede sig under pelsbrynjen og prøvede at samle tankerne. Der var langt mellem den gode power metal, som holdt ham til ilden, men den aldrig svigtende mavefornemmelse sagde ham, at noget glædeligt var på vej.

Han rejste sig, smed en kævle mere på ilden og greb ud efter sit sværd. Han havde blundet længe, thi power metallens evige trummerum af ligegyldigheder havde lullet ham i en forræderisk søvn. Han lyttede igen opmærksomt. Det var en hammer, og den kaldte på ham. Fra det eksotiske Saint-Tropez i Sydfrankrig. Dragejægeren iførte sig badesandaler af stål og en let harnisk og pakkede solcreme og sprang på sin trofaste ganger.

På en solbeskinnet strand fandt han dem – i en ædel kamp mellem mænd og drage. Fire mænd, der kaldte sig Hammer King, og derfor angreb udyret med store metalliske hamre en tordengud værdig. Og til Dragejægerens store glæde dystede de med styrken som våben. Ikke noget med fjollede tangenter eller dansable rytmer til at gøre dragen træt. Nej, dette var en kamp på muskler og hjerne mod ild, skarpe tænder og skæl.

De fire brave franskmænd havde den helt rette mikstur af hårde riffs til de stødende angreb, store melodier til at ryste dragens tro på det onde, og ikke mindst episke soloer, som kunne sløve ildsprudleren, mens krigerne fik sig et tiltrængt pusterum. Solidt plantede de slag for slag mod udyrets svageste steder, og med en uimodståelig tro på egne kræfter holdt de fast i, at det gode omkvæd ikke måtte overgøres eller overskygge de seksstrengedes job i intro og vers. En perfekt balance i  kampen.

Dette var ægte riddere, og dragejægerens hjerte fyldtes med glæde, mens han så, hvordan de med simple midler hædrede det ædle hverv. Hvert et sekund i dysten var udfyldt med lige dele fornuft og bloddryppende raseri, og da dragen blev hugget i stykker, satte dragejægeren et kryds i sin bog – der fandtes stadig håb for power metallen, den sande vogter af heavy og alt, hvad der er godt.