Når i går og i dag forenes
Dream Theater er på bandets 15. album med små skridt på vej tilbage på sporet oven på nogle ikke helt vellykkede albums.
2. Answering the Call (7:35)
3. Invisible Monster (6:31)
4. Sleeping Giant (10:05)
5. Transcending Time (6:25)
6. Awaken the Master (9:47)
7. A View from the Top of the World (20:24) :
- i. The Crowning Glory
- ii. Rapture of the Deep
- iii. The Driving Force
Der er generelt rigtig meget god musik på Dream Theaters nyeste udspil ’A View From The Top Of The World’. Men det rammer nu ikke helt fortidens mest sublime øjeblikke.
De amerikanske prog-metallere lægger hårdt ud med første singleudspil ’The Alien’. Tekstmæssigt kan den vel sammenlignes med Europe’s ’Final Countdown’. Menneskeheden søger nye græsgange i det ydre rum! Musikalsk er der dog mere smæk på ’The Alien’. Der lægges hårdt ud med fine passager fra Petrucci, Myung, Rudess og Mangini på henholdsvis guitar, bas, keyboards og trommer. Desværre daler tempoet lidt – som stort set altid hos Dream Theater – når LaBrie efter 2½ minut endelig får lov til at åbenbare sin røst. Det er så også min største anke mod albummet. Lige så godt det er i det instrumentale afdelinger, lige så kedeligt er det ofte i sangstykkerne.
’The Alien’ er dog klart en af de sange på albummet, hvor sangen fungerer bedst. Det er bestemt en af albummets bedste sange og det giver mening, at det er første single fra albummet. Det er så også en af de sange, der lyder mest som Dream Theater, som bandet gjorde ved begyndelsen for mere end 30 år siden.
">
Overvej et intrumentalalbum
Dream Theater skulle måske overveje, om det ikke er tiden at indspille et instrumentalt album. Alt det spændende sker uden for sangversene, hvor der mest er en opbakning af LaBrie med et henslængt stacatto riff på guitar, hvorefter bandet så folder hele sin musikalske mangfoldighed ud, når sangen forstummer.
Det viser sig også lidt i albummets andet singleudspil ’Invisible Monster’. Sangen er lidt bleg i forhold til første single. Det spilles fint, og LaBrie synger godt. Men den er en anelse anonym.
De gode sange
Sang og musik fungerer dog ganske godt i albummets korteste sang ’Transcending Time’ med sine ”kun” 6,24 minutter. Det er en sang, der er en smule nede i tempo, og mere har karakter af en traditionel progrock sag, hvor der fornemmes referencer til såvel Rush som Genesis. Det er en fin ”lille” sag. Og LaBrie lyder rigtig godt på denne sang. Igen en sang, der skuer lidt tilbage til Dream Theaters begyndelse.
Tredje singleudspil ’Awaken The Master’ er en ganske heftig sag fra John Myungs hånd. Igen skal vi næsten 3 minutter ind i sangen, inden der kommer vokal. Herefter veksles så mellem vokal og instrumentale passager. Og igen er der mest gods at hente i de instrumentale dele af sangen, hvor der virkelig er en god tyngde. Det er faktisk ret godt.
">
Ind imellem de nævnte sange er der så nogle, som generelt set kan beskrives som gennemsnitlige.
Kontroversiel afslutning?
Albummet slutter som prøvet før fra Dream Theaters side med et monsterlangt afslutningsnummer. Titelsangen er på over 20 minutter, hvor Petrucci står som den primære komponist. Det er langt. Der er selvfølgelig mange forskellige stykker og temaer, men man skal være tålmodig for at stå det hele igennem i et hug. Efter sind kan man fortolke tekstens som historien om en person, der vil bestige et bjerg og kigge ud over verden. Men mon ikke det nærmere er noget, der er inspireret af Ayn Rands højreorienterede filosofi og skriverier om den stærkes ret til succes. Rush har været der, så hvorfor ikke også Dream Theater? Det er nok ikke lige noget, der vil blive spillet meget på Enhedslistens årsmøde. Men der hører man nok alligevel ikke Dream Theater.
Sangen ‘A View From The Top Of The World’ er ikke lige højdepunktet på albummet af samme navn. Men den runder et generelt nogenlunde vellykket album af. Det er et album – som så mange andre fra Dream Theater – der kræver gentagne gennemlytninger. Den virker en anelse gennemsnitlig ved de første 3-4 gennemlytninger. Men den vokser dog noget henad vejen. Så klø på.