Velkommen til The Black Lodge

062394

Emptiness har med deres sjette fuldlængde album skabt et værk, der med sin nysgerrige tilgang til alt og intet udforsker et musikalsk og stemningsfuldt univers, metalverdenen sjældent har set.

Kunstner
Titel
Vide
Dato
12-02-2021
Trackliste
1. Un corps à l'abandon
2. Vide, incomplet
3. Le mal est chez lui
4. Le sévère
5. Ce beau visage qui brûle
6. Détruis‐moi à l'amour
7. Plus jamais
8. L'erreur
9. On n'en finit pas
10. L'ailleurs
Forfatter
Karakter
5

Siden deres sidste album ‘Not for Music’ er belgiske Emptiness blevet endnu mere mystiske, end de var i forvejen. Til trods for at deres eksperimenterende og kontrastfyldte udfoldelse er blevet mindre markant, er deres skæve musikalske tilgang blot blevet forstærket af det på mange måder minimalistiske perspektiv, de har taget på ‘Vide’.

Rent musikalsk har bandet i de 23 år, de har eksisteret, været ude på en spændende rejse med start i sort- og dødsmetallen, der efterhånden har taget en mere og mere alternativ drejning. Særligt på forrige udgivelse kunne en markant forandring mærkes, hvor en gotisk, romantisk, melankolsk og elektronisk baseret atmosfære dominerede lydbilledet. ‘Vide’ tager skridtet videre, hvor de elektroniske elementer dog er rykket i baggrunden og giver plads til en mere jazzet og tilbagelænet lyd, der på mange måder gør det samlede lydlandskab til det letteste, bandet hidtil har præsenteret. Og det er til trods for førstehåndsindtrykket med fostercoveret og det respiratorbårne beat på albumåbneren ‘Un corps à l'abandon’ – der står i modspil til det lange suk, ‘Not for Music’ indledes på – som vidner om den mørke, der ubegribeligt også er til stede.

Endnu en måde, hvorpå ‘Vide’ adskiller sig fra bagkataloget, er førstegangsbrugen af fransk, der næppe kunne være sket på et mere velvalgt tidspunkt i karriere. Den alsidighed, sproget byder og kan bruges på, bliver udnyttet til det maksimale af sangeren Jeremie Bezier, der herigennem giver musikken nye dimensioner i form af elegance og aggressivitet. Som vanligt benytter han sig af en growl, der synes tvunget ud gennem sammenbidte tænder, men til forskel fra tidligere har vokalen mere ekko og rumklang, som straks leder tankerne til Twin Peaks og den skæve og baglæns talemåde, gæsterne i The Black Lodge har.

Og netop skævheden og mystikken fra David Lynchs kult-serie passer perfekt til den helhed og det indtryk, den samlede plade efterlader; som lytter er den svær at navigere rundt i, men samtidig er man fuldstændig tryllebundet og har svært ved at give slip i den ukendte masse, man bliver præsenteret for. Det er en rejse ude i en altomklandrende intethed, der med sin kosmiske sandhed ikke efterlader andet end ro. Kun få sange skiller sig ud fra mængden, hvilket i de fleste tilfælde ville være en ulempe, Emptiness gør til deres absolut største styrke. Holdepunkterne er samlet på hver deres ende af pladen, der kun er med til at gøre midterstykket mere gådefuld.

Efter åbningsnummerets tunge depressive udtryk, byder ‘Vide, incomplet’, som man vel sagtens kan udnævne til at være det helt store hit, på en festlig stemning med sin dansable rytmesektion, der hurtigt får lytteren til at knipse med fingrene og tappe fødderne. Sangens repetitive karakter og lettere skæve struktur forbereder en på den abstrakte rejse, der venter forude frem til ‘L'erreur’ og dens ‘OK Computer’-værdige guitarriff, som straks bryder med illusionen. Herefter bliver den lette og lyse stemning kun intensiveret på ‘On n'en finit pas’, der lader albummet slutte på samme måde, som den startede; med et karakterskift der omfavner alt det, Emptiness rummer.

Varslingen om rejsens ende er næppe kærkomment, hvorfor afslutningsnummerets melankoli og sørgmodighed rammer lige i hjertet. Stemningen er trykket og svært filmisk, hvor imaginære billeder af de sene nattetimer på Twin Peaks’ Roadhouse, hvor et kærestepar er ved at danse deres sidste dans før et endeligt farvel, sætter sig på nethinden.

Alt har en ende. Fødslen, døden og alt derimellem er både smukt, grimt, spændende, mørkt og forunderligt, hvilket Emptiness rummer alle aspekter af. Med sine kontraster på både et musikalsk, visuelt og sprogligt niveau rejser ‘Vide’ alle de store eksistentielle spørgsmål, menneskets bevidsthed og ubevidsthed konstant døjer med – og hvor mange albums formår egentlig det?