En smule plastik
Populær
RAM rammer forbi i forsøget på at skrive heavy metal. De ender med en lidt forloren udgave af originalerne.
2. Eyes of the Night
3. The Usurper
4. Enslaver
5. Holy Death
6. Terminus
7. The Omega Device
8. Forbidden Zone
9. Temples of Void
10. Svbversvm
Man sidder tilbage med en lidt tam fornemmelse i kroppen, når ham har lyttet til svenske RAMs fjerde skive ´Svbversvm’. Den indfrier på ingen måde potentialet. RAM slår sig an på at være ægte heavy metal, der læner sig umådeligt meget op ad Judas Priest og lignende med skrigende guitarer og vokal og en fod solidt plantet på nærmeste monitor.
Alt det grundlæggende som god instrumental-teknik og ditto sang er ellers på plads, og der kastes til tider aldeles udmærkede riff ud til højre og venstre, soloerne bliver flået ud af el-hegnet, og fornemmelsen for lyriske one-liners er ikke ringe.
Men dynamikken er ikke på plads. Der er trættende og tunge parter blottet for det ellers stærkt nødvendige groove, piskende passager uden intensitet og aggressivitet og ikke mindst et fravær af noget ægte – det rå, metalliske udtryk fremstår meget påtaget. Det meste af tiden savnes de ti procent ekstra vildskab og måske endda ondskab. Det er som at lytte til en plastikudgave af den rigtige vare.
Enkelte numre virker – i ’Enslaver’, ’Holy Death’ og ’Forbidden Zone’ går kabalen op – men derimellem ligger flere ørkenvandringer, hvor RAM bruger alle de velkendte virkemidler for at få en god metalsang op at køre. Det sker bare i tomgang. Følelsen af, at RAM slet ikke mener det, ligger hele tiden i baghovedet.