Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

I hælene på Bathory og sig selv

Updated
I hælene på Bathory og sig selv

'Fire Meets Ice' er endnu en glimrende Bathory-hyldest fra Ereb Altor, der dog ikke når samme episke højder som tidligere, og bandet har heller ikke helt held med de mere aggressive passager.

Kunstner
Titel
Fire Meets Ice
Dato
29-07-2013
Distributør
Genre
Karakter
3

Tilbage i 2010 udsendte den svenske duo Ereb Altor bestående af Mats og Ragnar, som begge kendes fra Isole, et fremragende album med 'The End', som lå foruroligende tæt op af Bathorys bedrifter under dennes mere episke æra. Det var dog gjort i kærlighed til musikken og passionen for tonerne skinnede da også så tydeligt igennem, at man albummet kunne nydes - fattigt på originalitet eller ej.

Der har været et album imellem 'The End' og 'Fire Meets Ice', der anmeldes her, og så er der desuden indlemmet trommeslager Tord i folden. Det skulle have kigget mere mod Bathorys mere aggressive black metal-periode, men nu har Ereb Altor valgt at blande de to varianter lidt på. På sin vis giver det en større variation over albummet, end bandet tidligere har formået at præstere, men der er ingen tvivl om, at det er det stemningsfulde og episke som svenskerne mestrer bedst. Den raspende vokal kommer fint til sin ret, når musikken samtidig er storladen, men albummet indeholder også numre som 'Post Ragnarök', hvor længere passager er jævnt kedelig, simpel sort metal med en raspende vokal a la den, som kan nydes i Enslaved.

Stemningerne i sange som 'Nifelheim' og det lange titelnummer, når næsten niveau som de bedste skæringer på 'The End', men er der ikke helt - eller måske er de faktisk bedre eller på niveau, hvis man vælger at høre dette album først. Et problem kan nemlig være, hvis man allerede kender til både Bathory og føromtalte album, og det derfor lyder lidt som gentagelser, for hvad er der så tilbage af nyt? Lidt mere aggression i ny og næ på vokal og musik? Men bedre eller ej - 'Fire Meets Ice' ER et godt album, som dog kun overrasker marginalt ved at blande bandets episke side og bandets mere aggressive side. To retninger, der dog ikke er uvante, hvis man kender til Bathorys bagkatalog.