Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

I Bathorys fodspor

Populær
Updated
I Bathorys fodspor
I Bathorys fodspor
I Bathorys fodspor
I Bathorys fodspor
I Bathorys fodspor

Hvis man savner Quorthon og hans Bathory, så går man ikke helt galt i byen med Ereb Altor, der er leveringsdygtige i gennemført, doomet viking metal.

Kunstner
Titel
The End
Dato
26-03-2010
Distributør
Genre
Trackliste
1. The Entering (Myrding Prologue)
2. Myrding
3. Our Failure
4. A new but past Day
5. Balder`s Fall (The End part I)
6. Vargavinter (The End part II)
7. The Final War (The End part III)
Karakter
4

Bag svenske Ereb Altors andet album står Ragnar og Mats, der også står bag de doomede toner i Isole. 'The End' er en meget vellykket skive, der betaler af på en gæld til mægtige Bathory, og dennes albums som 'Hammerheart' og 'Blood on Ice'.

Men hvor Quorthon egentlig havde sit hyr med vokalen, når der skulle synges rent og "pænt", så er både lead-vokaler og kor meget vellykkede hos Ereb Altor, der med sin formation i 1990 bestemt ikke kan kaldes nye i gårde – selvom 'The End' faktisk kun er det andet album fra bandets hånd.

Stærkt står åbneren 'Myrding', der med prologen sniger sig op over elleve minutter. Og sådan er Ereb Altor et band, man ikke er utålmodig med, men blot lukker øjnene til at lader sine tanker flyde til den stemningsfulde og nærmest hypnotiske musik, der bliver bygget langsomt op af sørgmodig leadguitar, som på 'A New But Past Day' og dragende, nærmest messende sang. Også albummets slutning skal hyldes med sin 'The End' part I-III over Balders død og den efterfølgende vargavinter, som Odin havde forudset. En fantastisk treenighed med et tekstunivers, som passer flot til musikken.

Det er doom metal eller viking metal om man vil, og det er passende storladent og prætentiøst, som den slags skal være uden at blive for meget, og er man i det rette humør, kan den godt 45 minutter lange plade sagtens snurre flere gange på anlægget.

'The End' er et album af den type, hvor inspirationerne træder tydeligt frem, men stærk sangskrivning og et generelt gennemarbejdet album redder alligevel produktet i land til noget, der alligevel lyder ganske særegent.

Hør fx 'Balder's Fall' på bandets myspace her.