Flere vikinger ramt af napalm
Populær
Heidevolk er Napalm Records' tredje udgivelse i marts måned, og endnu engang står der viking-inspiration på menuen.
2. "Ostara"
3. "Vlammenzee" (Sea of Flames)
4. "Een Geldersch Lied" (A Gueldrian Song)
5. "Dondergod" (God of Thunder)
6. "Reuzenmacht" (Giants' Might)
7. "Alvermans Wraak" (Revenge of the Alverman)
8. "Karel van Egmond, Hertog van Gelre" (Karel of Egmond, Duke of Guelders)
9. "Levenslot" (Fate of Life)
10. "Deemstering" (Dusk)
11. "Beest Bij Nacht" (Beast by Night)
Napalm Records er nok især kendt for deres kærlighed til metalmusik, når denne går over i området, hvor vikinger og hedninge hersker, hvilket bands som Falkenbach, Vintersorg, Týr og Korpiklaani vidner om. Selskabet har dog vokset sig ganske stort og tæller meget andet end denne slags musik – fx huser de også The Kandidate og Hatesphere.
Marts har dog været en måned i folk/viking-metallens tegn med udgivelser fra Ereb Altor, Svartsot og Heidevolk. Sidstnævnte kommer fra Holland og er inspireret af naturen, germansk mytologi og ’Uit Oude Grond’ er det tredje fuldlængde-album fra bandet.
Heidevolk får smidt mange referencer fra den såkaldte vikingmetal ind i sin musik. Den overvejende rene vokal leder med sit, for et dansker-øre, uforståelige hollandsk tankerne på Týrs sange på færøsk, der også er volapyk for de fleste. Derudover er der steder, hvor bandet har en dejlig lyd af svenske Mithotyn eller irske Primordial.
Når bandet går ned i tempo og lægger en tung, simpel baggrund af elektrisk guitar, så lyder de – når der altså ses bort fra en melodisk leadguitar indover – næsten som norske Storm, der bestod af Satyr og Fenriz. Når det derimod går stærkt læner guitarspillet sig mere op ad black metal, som den tog sig ud nogle år efter kirkeafbrændingerne i Norge.
Variation savnes ikke fra sang til sang, men i de enkelte sange, kan man godt nå at føle at udtrykket og idéen, når at blive gennemtærsket. Produktionen passer heldigvis fint til de forskellige typer af sange, men man kan godt undre sig over, hvad en gimmick som øl-kor, klirrende flasker og fuldemandssnak gør på ’Alvermaans Wraak’, når resten af sangene virker som om, de skal tages mere seriøst. Men bandet er ikke bange for af og til lige at ty til violin, så man føler sig hensat til en hyggelig kro, hvor mjøden flyder så rigeligt og møerne danser lystigt, så på den måde passer det måske meget godt ind alligevel.
Bliv klogere på bandet og det nye album i følgende trailer: