Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Flot mellemvare fra Norge

Populær
Updated
Flot mellemvare fra Norge
Flot mellemvare fra Norge

Kan Dimmu Borgir toppe 'In Sorte Diaboli' trods tabet af to bandmedlemmer i mellemtiden? 'Abrahadabra' giver os svaret.

Kunstner
Titel
Abrahadabra
Dato
27-09-2010
Distributør
Trackliste
Xibir
Born Treacherous
Gateways
Chess With The Abyss
Dimmu Borgir
Ritualist
The Demiurge Molecule
A Jewel Traced Through Coal
Renewal
Endings And Continuations
Karakter
3

'Abrahadabra' er måske en af de mest ventede skiver her i 2010 for undertegnedes vedkommende. Den har været ventet med spænding af flere årsager. To vigtige personer i Dimmu Borgirs musikalske udtryk blev smidt ud af bandet forud for indspilningerne, og derfor kunne enhver fan og lytter af deres musik med rette spørge sig selv om hvorvidt resten af bandets kerne kunne løfte opgaven selv? Vil de kunne fortsætte det meget stærke momentum de havde skabt sig på ryggen af udgivelserne 'Death Cult Armageddon' og ikke mindst den seneste 'In Sorte Diaboli'?

Svaret er kort og præcist nej!

Dimmu Borgir har haft alle tænkelige og utænkelige midler til rådighed til indspilningerne af 'Abrahadabra', og det kan høres. Produktionen er tæt, stor og flot. Der er ligesom på forgængerne masser af pompøse opsætninger med store orkestre. Faktisk er bagtæppet af pauker, strygere, blæsere, pianoer osv. efterhånden så dominerende i Dimmu Borgirs udtryk, at sangene nu er skrevet til det og de klassiske instrumenter får lov til at være bærende elementer.

Og hatten af for, at bandet tør vandre endnu længere ud af den tangent, der utvivlsomt har været en medvirkende faktor i den succes de forgangne udgivelser har skabt. For det er med til at understrege Dimmu Borgirs helt egen lyd. Og når man sætter 'Abrahadabra' i sin afspiller for første gang er man heller aldrig et sekund i tvivl. Det her er Dimmu Borgir for fuld udblæsning.

Jeg kan dog ikke lade være med at sidde tilbage med en lidt amputeret fornemmelse. Musikken er flot fremført, produktionen er i top og der er plads til både guitarer, dobbelte stortrommer, bidsk vokal og alle de symfoniske elementer. Men sangene er bare ikke så gode som de var på forgængerne.

Tabet af ICS Vortex og Mustis

Det var en noget uskøn skilsmisse da bassist og sanger ICS Vortex samt keyboardspiller Mustis forlod bandet i 2009. Specielt sidstnævnte fik raget sig noget uklar med sine nu tidligere bandmedlemmer, da denne indgik i en omgang mudderkastning, der fik bandet til at respondere, at de skam nok skulle klare sig uden.

Men jeg er ikke helt overbevist om, at Shagrath, Silenoz og Galder får helt ret. En af de ting, der bidrog til de forrige pladers succes var dueteffekten på vokalen. Shagraths bidende kolde snerren overfor ICS Vortex' klassiske rene sang. Det gav en ekstra dimension, der nu mangler og forsøges kompenseret med inddragelsen af noget kvindevokal på f.eks. 'Gateways'. Det er slet ikke i samme liga som på 'In Sorte Diaboli'.

Keyboarddelen er de sluppet noget heldigere fra. Her synes de resterende at have komponeret ganske gode stemningsbilleder som introer og baggrundsbelægning. Og det virker rigtig godt sammen med sangene, og indikerer hermed, at Shagrath og co. trods alt havde ret i, at de nok skulle klare sig alene uden Mustis.

Nu kan det så godt komme til at lyde som om jeg ikke bryder mig om 'Abrahadabra'. Det gør jeg. Det er egentlig en god udgivelse, der mangler bare lige de små ting der gør, at den står ud. Det riff man husker dagen efter. Det b-stykke, der får én til at vende tilbage til en enkelt sang om og om igen. Jeg blev ikke rigtig ramt af musikken. 'Abrahadabra' bliver derfor en, for mig, ambivalent oplevelse. Jeg er glad for at høre nye Dimmu Borgir sange, og de virker rigtig betryggende fordi de lyder som de forventes at gøre. Omvendt er der ikke noget, der sådan rigtig hiver mig med.

Jeg synes dog ikke I skal snyde jer selv for oplevelsen. Dimmu Borgir hævder selv, at over 100 musikere har været inde over. Det storladne kan høres i blandt andet 'A Jewel Traced Through Coal' hvor et kor flot understøtter musikken. Hele pladen er stemningsorienteret og det skal de have point for.

Derfor får de tre stjerner herfra. Havde de haft et hit derpå, havde den fjerde stjerne været hjemme.